Fortvivlelsen er til at tage og føle på hos landets gymnasielærere.
Siden 1. august har de skulle registrere deres arbejdstid som et led i den nye gymnasiereform, men mange lærere er i tvivl om, hvad de præcis skal registrere.
- Vi kan jo ikke sætte et stik i os selv og måle, hvor mange tanker vi bruger på arbejdet, når vi er gået hjem. Så det er der mange, der bruger meget energi på at forholde sig til, siger Henrik Nielsen, der er tillidsmand og underviser i virksomhedsøkonomi og finansiering på Handelsgymnasiet KNord i Lyngby, til Jyllands-Posten.
Som noget nyt skal lærerne nu have betaling efter hvor meget tid, de bruger, i stedet for hvor mange opgaver, de får.
Men flere gymnasielærere oplever, at det kan være svært at måle, fordi noget af arbejdet foregår, når de ikke er til stede på skolen.
- Det kan godt være, at nogle lærere sætter sig ned og forbereder sig fra et tidspunkt til et andet. Det har jeg aldrig gjort. For mig kommer inspirationen løbende, for eksempel når jeg løber en tur, sidder i toget eller tager opvasken, fortæller gymnasielærer Kasper Lauest fra Gl. Hellerup Gymnasium, til Jyllands-Posten.
Den store gråzone har fået både Henrik Nielsen og Kasper Lauest til at droppe registrering af arbejdstiden uden for skolen, fordi det er svært at skelne mellem arbejde og fritid.
Hos Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) forstår de ikke bekymringen.
- Som regel er man klar over, hvornår man arbejder, men det er en helt ny måde at tænke på, når arbejdstiden skal registreres. GL foreslår, at man på skolerne drøfter retningslinjerne, så lærerne og ledelsen får en ensartet opfattelse af, hvad der er arbejde, og hvad der er fritid, siger formand Gorm Leschly til Jyllands-Posten.
Alle gymnasier har fået en overordnet vejledning fra Moderniseringsstyrrelsen og Finansministeriet, men det er op til det enkelte gymnasium at afgøre og definere, hvad der skal registreres.
Og selv om der er store individuelle forskelle på, hvordan gymnasierne håndterer registreringen, skal lærerne ikke regne med fælles guide lines fra Gymnasieskolernes Rektor-forening.
- Det, som vi har ønsket med overenskomsten, er at frigøre lærerne fra strikse bindinger om, hvad arbejdstiden skal bruges til, fastslår formand Jens Boe Nielsen.
Lærernes nye årsnorm er på 1.924 timer inklusive ferie og helligdage. Det svarer til en arbejdsuge på 37 timer og fem ugers ferie.