En familie fra Frederikshavn beder om hjælp til at finde den 20-årige Thorleif Kristinarson, som har været forsvundet siden lørdag morgen. Det skriver Nordjyske.
Den unge mand ville besøge en veninde på vej hjem fra byen, men dukkede aldrig op. Hans bil står stadig i Frederikshavn, men familien kan ikke komme i kontakt med hans mobil, og frygter derfor, at der er sket ham noget.
Thorleif Kristinarson er blind på sit ene øje og kræver medicin, og familien ved ikke, om han har medicinen på sig. Han var iført mørkt tøj og hættetrøje, da han forsvandt.
Hvis du har oplysninger, kan du kontakte politiet på 1-1-4.