Når Danmarks fodboldlandshold for mænd til vinter (forhåbentlig) går hele vejen til guldet i Qatar, er der stor sandsynlighed for, at de kommer til at spille en kamp, der går i overtid.
Siden 1992 har hele 85 procent af VM-medaljevinderne spillet mindst én af de neglebidende 120-minutter lange overtids-kampe på deres vej til podiet. Derudover endte hver anden knald eller fald-kamp til EM-slutrunden i 2021 i forlænget spilletid.
Derfor er det afgørende, at spillere og trænere forbereder sig på den ekstra halve time, som forlænget spilletid består af, skriver Videnskab.dk.
I overtiden rammer trætheden nemlig helt anderledes og langt hårdere end ved de normale kampe på 90 minutter, fortæller professor i fodbold og idrætsforsker ved Syddansk Universitet, Magni Mohr. Han har i et nyt studie undersøgt de fysiske og psykiske effekter, som en kamp, der går i overtid, har på spillerne.
- Der er selvfølgelig ikke noget at sige til, at spillerne er trætte i forlænget spilletid. Men det har overrasket os, hvor meget hårdere trætheden rammer, sammenlignet med en kamp i normal spilletid, siger Magni Mohr til Videnskab.dk.
Studiet er det hidtil mest avancerede, der har kigget på effekterne af en 120-minutters kamp.
Derfor rummer studiet vigtige lektioner for Kasper Hjulmand og landsholdsspillerne, mener Peter Krustrup, professor i sport og sundhed på Syddansk Universitet og medforfatter til studiet.
- Allerede før holdet tager til Qatar, skal spillerne være fysisk, psykisk og taktisk forberedte på, at de højst sandsynligt skal ud i en fysisk hård 120-minutters kamp oven i det allerede hårde og tætte program, siger professoren til Videnskab.dk.
- At vælge fysisk stærke spillere, at være fleksibel med startopstillingen, at bruge truppen fleksibelt og at foretage tidlige indskiftninger er afgørende faktorer til succes i moderne topfodbold. Og her står Danmark stærkt med Hjulmand som træner, mener Peter Krustrup.
I studiet blev rutinerede og veltrænede spillere løbende testet gennem en rigtig fodboldkamp, der blev sat i forlænget spilletid. Det er første gang, sådan et forsøg har fundet sted.
Vævsprøver
Testene indebar blandt andet blodprøver, vævsprøver fra muskler samt sprint-, hoppe- og styrketests. Spillernes bevægelsesmønstre blev registreret, og psykologiske effekter blev målt gennem spørgeskemaer.
Ud fra den indsamlede data kunne forskerne se, at spillerne faldt drastisk hurtigere i niveau under forlænget spilletid sammenlignet med de første 90 minutter. Særligt spillernes acceleration- og decelerationsevne var forringet.
Ved de medicinske prøver fandt forskerne, at spillernes muskelsukker i overtiden faldt langt under 250 millimol per kg - en vigtig tærskel, hvor spillernes evne til at arbejde højintenst er markant forringet, fortæller Magni Mohr.
Christian Eriksen og co. skal være forberedt på, at overtiden tærer på kræfterne. (Foto: Ritzau Scanpix)
Ved en normal 90 minutters kamp krydser spillerne normalt ikke tærsklen, men de kom betydeligt under den i overtiden.
Et forsøg, der undersøger effekterne af overtid i fodboldspillere, er noget, idrætsforskere har talt om at lave i lang tid.
Det fortæller idrætsforsker Jesper Løvind Andersen, der ikke har været en del af studiet, men som har læst det for Videnskab.dk.
Ingen har dog lavet det ellers så efterspurgte forsøg før nu - formentlig, fordi det har været for omstændigt, vurderer han.
- Logistisk har det krævet meget at skulle måle og teste på spillerne under en kamp. Jeg kan ikke forestille mig, det har været nemt at skulle tage muskelvævsprøver fra spillere på en fodboldbane midt i spilletiden. Der har ligget en del forberedelse bag, og det er imponerende, siger han.
Studiets konklusioner springer også i øjnene på idrætsforskeren.
Op til 90 minutter er tallene langt hen ad vejen, hvad man kunne regne med, fortæller Jesper Løvind Andersen, der er seniorforsker på instituttet for sportsmedicin på Bispebjerg Hospital.
- Men det er overraskende, hvor meget større træthedsresponsen viser sig at være i overtiden. De sidste 30 minutter rammer lige så hårdt som første 90, bemærker han.
Læs også:
Bliver straffesparkskonkurrencer afgjort af, hvem der sparker først?
Klima-professor: Måske har vi brug for at blive skræmt lidt