Nikolaj Hansen fylder otte år på søndag. Når forældrene Hans Ove og Mette Hansen samt brødrene Christian på ni og Anders på tre år synger fødselsdagssang for Nikolaj, skal de sørge for at sidde, så han kan se dem. Ellers er der risiko for, at ordene flyder sammen og bliver til støj i Nikolajs hoved.

Nikolaj er født med et hørehandikap, der gør, at han trods en såkaldt CI-operation – en operation, der giver døve mulighed for at opfange lyd – er afhængig af et høreapparat. Og han er i høj grad afhængig af, at omgivelserne er tilpasset hans handikap.

»Nikolaj er svært hørehæmmet, men han har et sprog. Det vidste vi ikke, om han ville få, da han var helt lille, så det er selvfølgelig dejligt,« siger Mette Hansen.

Fuglebakken helt rigtigt

Mens treårige Anders kan nyde, at moderen har forældreorlov, er hans to brødre i skole. Christian går på den lokale skole i Beder, mens Nikolaj går i 1. klasse på Møllevangskolen i Århus. Den skole, der sammen med Fritidshjemmet Fuglebakken er den direkte årsag til, at familien Hansen befinder sig i Østjylland. Og det tilbud, der nu står for at blive slået i stykker i forbindelse med kommunens spareplaner.

»Da vi opdagede, at Nikolaj er hørehandikappet, boede vi i Solrød Strand syd for København. Vi begyndte straks at undersøge, hvilke skolemuligheder der var, og det viste sig hurtigt, at pilen pegede mod Århus,« fortæller Mette Hansen.

Hans Ove og Mette opdagede nemlig, at mulighederne for at få Nikolaj på en skole, der tager specielle hensyn til hørehandikappede, var begrænsede.

»Der findes skoler i Ballerup og Ringsted, hvor døve og hørende er integrerede, og så findes der en decideret døveskole på Østerbro. Det skulle være en integreret skole, da vi ikke vil lukke Nikolaj inde i døveverdenen, men hverken Ballerup eller Ringsted virkede som det rigtige sted. Da vi så kom til Århus og så det tilbud, der findes med Møllevangskolen og Fritidshjemmet Fuglebakken, var der ingen tvivl. Det var det rigtige sted for Nikolaj,« siger Mette Hansen,

Den fornemmelse er familien Hansen ikke ene om at have. Ifølge Nyhedsavisens oplysninger er fire af de 12 familier, der har hørehandikappede børn i Møllevangskolens to mindste klasser, flyttet til byen på grund af det unikke skole- og fritidstilbud.

Skal spejle sig i andre

Familien flyttede til Beder i 2004, og året efter startede Nikolaj i 0. klasse på Møllevangskolen. En ting er de gode skolefaciliteter med seks børn i klassen og masser af samvær med hørende børn, men også eftermiddagstimerne i fritidshjemmet er fantastisk gode for Nikolaj.

»Hørehandikappede børn har nogle specielle behov, der gør, at de har behov for både at være sammen med hørende og andre døve. Det er ekstremt vigtigt at kunne spejle sig i alderssvarende børn, for det er der, de øver sig på den sociale virkelighed, de kommer ud i, når de bliver større. Men det er meget belastende for børnene, fordi det kræver så meget energi at følge med, så de bliver indimellem nødt til at søge tilbage til de andre hørehandikappede for så at sige at kunne kommunikere på egne forudsætninger. Og netop integrationen mellem hørehandikappede og hørende børn kører forbilledligt på Fuglebakken,« siger Mette Hansen.

I januar måned kommer chokket. Fuglebakken skal i lighed med fire andre fritidshjem lukkes. Børnene i Møllevangsdistriktet skal overgå til en skolefritidsordning (SFO), hvor børnene inddeles i to grupper efter alder. 0. til 2. klasse samt de hørehandikappede i 3.-4. klasse skal blive i et lokale på Møllevangskolen, mens de øvrige børn på 3.-4. klassetrin skal gå i SFO i nogle lokaler på Spættevej. Den opdeling har fået personalet, Dansk Døveforbund og ikke mindst forældrene til at råbe om hjælp. For selvom familierne efter alt at dømme selv får mulighed for at bestemme, om de hørehandikappede børn på 3. og 4. klassetrin skal gå i SFO sammen med hørende jævnaldrende eller hørehandikappede børn på 0. til 2. klassetrin, kommer de hørehandikappede børn ikke til at gå sammen med begge grupper – det er enten eller.

»For udenforstående kan det virke som en ligegyldig detalje, men for børnene er det noget nær en katastrofe. Det er afgørende for Nikolajs udvikling, at han har mulighed for at være sammen med både hørende og døve børn på sin egen alder samtidig. Han har brug for de døve, når det hele går lidt for stærkt, og han har brug for almindelige børn på sin egen alder, hvis han ikke skal blive et indadvendt menneske uden selvværd, som får svært ved at klare sig. Det er der, Fuglebakken har udmærket sig som det bedste tilbud i Danmark, men med lukningen er der er stor risiko, at Nikolaj netop ender i det sidste scenarie. Det er svært at forholde sig til som mor,« siger Mette Hansen, der også frygter, at de hørehæmmede børn kommer til at lide under det personalepuslespil, der nu skal lægges.

Behøver tegnsprog

»En ting er, at Nikolaj under de rette forhold kan høre ved hjælp af sit høreapparat, men når han bliver træt, er han afhængig af tegnsprog. Nogle af børnene er 100 procent afhængige af at have tegnsprogskyndige voksne i nærheden, og der er langtfra nogen garanti for, at det puslespil går op. Der er ikke mange pædagoger, der kan tegnsprog, og det kan skabe problemer, som det kan være svært at overskue konsekvensen af,« siger Mette Hansen, der smiler lidt anstrengt, da hun bliver konfronteret med rådmand Louise Gades udsagn om, at »det nuværende tilbud bliver erstattet af et godt og reelt tilbud af høj kvalitet, der imødekommer alle de vigtige behov hos de hørehæmmede børn«.

»Jeg ved ikke, om det er decideret arrogance, men det er imod bedrevidende. Og det er en ikke-anerkendelse af, at der er tale om en speciel gruppe børn, som ikke bliver normale, bare fordi man bestemmer sig for det. Desværre,« siger Mette Hansen.