For meget, for hurtigt, for hårdt

Unge nyansatte har det svært på arbejdspladserne. Derfor skal arbejdsgiverne skal passe bedre på de nye, mener DJØF.
De skal levere fra dag ét og arbejder 24 timer i døgnet. Derfor bliver flere og flere unge kontoransatte syge.
De skal levere fra dag ét og arbejder 24 timer i døgnet. Derfor bliver flere og flere unge kontoransatte syge. Foto: Colourbox

Unge mænd i tyverne har mere sygefravær end alle andre grupper på arbejdsmarkedet.

Tal fra Danmarks Statistik og Personalestyrelsen viser, at sygefraværet er eksploderet siden 2002, og tendensen er allerværst blandt akademikere, økonomer og jurister, der er ansat i kontorjob i staten.

"Det er meget overraskende tal," siger Lars Qvistgaard, formand for DJØFs overenskomstansatte. Han har to bud på, hvorfor sygefraværet blandt de unge er steget så voldsomt.

For det første har mange virksomheder som følge af krisen droppet de mentorordninger og lange indkøringsforløb, som nyansatte tidligere fik, når de startede i nyt job i staten. Derfor bliver overgangen fra studieliv til arbejdsliv meget hård.

"I takt med at der bliver prioriteret helt ind til benet, så har man altså ikke den samme tid til at vente på, at folk skal begynde at levere," siger Lars Qvistgaard.

For det andet er arbejdspresset og arbejdstempoet generelt skruet så meget i vejret, at grænsen er nået.

"Især de akademiske arbejdsopgaver bliver mere og mere grænseløse. Hvis man havde lyst, kunne man få lov at arbejde 24 timer i døgnet. Og det er man heller ikke forberedt på, når man kommer ud fra studiet. Der er behov for en indsats til at hjælpe de unge til at navigere i den form for arbejdsliv," siger Lars Qvistgaard.

Han er glad for, at Personalestyrelsen er blevet opmærksomme på problemet og vil nedsætte en Task Force. Men det er også klart hans holdning, at arbejdspladserne må tage deres del af ansvaret.

De skal både blive bedre til at give nyansatte tid til at finde deres plads i det nye job, og så skal de være klar til at trække i bremsen. Mange af de unge er ugifte og barnløse og har derfor ikke noget i privatlivet, der stopper dem i at knokle, til de segner.

"Der er det arbejdspladsen, der skal prioritere. Arbejdspladsen har ikke nogen gavn af, at de ansatte brænder deres lys i begge ender. Der kan man godt frygte, at som situationen er i dag med mange nedskæringer og fyringer, der har man simpelthen bare så stort behov for arbejdskraft, at de nyansatte får lov at køre 120 procent fra den første dag," siger Lars Qvistgaard.

Der er allerede politisk opmærksomhed på problemet. Nyansattes arbejdsmiljø er en selvstændig del af regeringens arbejdsmiljøstrategi i 2020-planen, og det gælder både den offentlige og den private sektor.

"Vi ved, at de vaner, man får lagt i starten af sit arbejdsliv, kan forfølge en resten af livet. Vi har ikke behov for, at de unge er syge, og vi har behov for, at folk kan have et langt arbejdsliv. Det er jo det, tilbagetrækningsreformen handler om," siger Lars Qvistgaard.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.