Børnene bliver placeret i specialskoler, men det er slet ikke nødvendigt, mener Bjarne Nielsen, formand for Pædagogiske Psykologers Forening.

"Vi er nødt til at diskutere, om vi vil acceptere, at vi udskiller flere og flere fra vores fælles folkeskole. Det er en paradoksal udvikling, som sker samtidig med, at vi får alle mulige meldinger fra lærerkredse om, at der bliver flere vanskelige børn, som de vil af med," siger Bjarne Nielsen til Berlingske Tidende.

Han vurderer, at folkeskolen med de nuværende ressourcer kan organisere sig ud af en stor del af problemerne med forstyrrende elever.

Siden midten af 1990'erne er der sket en fordobling i antallet af børn, der udskilles fra den almindelige undervisning i folkeskolen, fortæller professor i specialpædagogik Niels Egelund.

Formanden for lærerforeningen, Anders Bondo Christensen afviser, at lærerne er blevet mere utålmodige med problembørnene.

Han tror, at de voksende specialklasser skyldes, at antallet af problematiske elever er steget, og at de faglige krav har ændret sig.

Men det er bestemt ikke altid til alles bedste, at de lige vanskeligere elever smides i specialklasserne, mener han.

"Der er nogle børn, der mangler evnen til at kunne fungere i store sociale fællesskaber som en klasse på 25 elever er, men hvis man som skole har et beredskab til indimellem at kunne aflaste klassen, så vil det i andre tilfælde være en god løsning, at eleven bliver," siger Anders Bondo Christensen til Newspaq.

Men det er man nødt til at afgøre i det konkrete tilfælde, siger lærernes formand.

Skoleledernes formand Anders Balle vil også have bremset udskillelsen af de anderledes børn, men det kræver flere ressourcer, siger han.

Undervisningsminister Bertel Haarder (V) mener, at undervisningsassistenter skal hjælpe læreren med at holde ro, så det ikke bliver nødvendigt at fjerne urolige elever.

/Newspaq/