Der var lagt op til hygge, gode råd og gensidig forståelse, da Forsvaret i 2009 oprettede tre samtalegrupper for børn af udsendte soldater ledet af socialrådgivere og andre voksne med forstand på og forståelse for børnenes situation.

I princippet er samtalegrupperne en god idé, fortæller chef for Forsvarets socialrådgivere, Tinne Kjær.

Problemet er bare, at børnene ikke tilmelder sig. I år er der kun kommet en enkelt gruppe i gang.

Ifølge Socialdemokraternes forsvarsordfører, John Dyrby Paulsen, er samtalegrupper en velment, men forfejlet indsats.

"Løsningen skal findes i deres nærområder, der hvor de er til daglig," siger han til Newspaq.

Han peger på, at kun Forsvaret ved, hvordan man bedst kan imødekomme krigstraumatiserede mennesker.

"Kommunerne kommer ind i billedet, i de tilfælde, hvor børnene får problemer. Så er kommunen det første sted, man henvender sig til, og så skal de have den viden fra Forsvaret," siger han.

Det samme mener Michael T. Jensen, der er formand for Familienetværket, en interesseorganisation under Hærens Konstabel- og Korporalforening. Forsvaret er nødt til at hjælpe kommunerne på vej.

"Ansvaret ligger helt klart hos Forsvaret. Hvis soldaten har henvendt sig og har brug for hjælp, så skal Forsvaret sparke dørene ind til andre offentlige instanser, hvis det er der, behovet ligger. Forsvaret skal være meget mere proaktivt, end det har været," siger han.

Også Venstres forsvarsordfører, Karsten Nonbo, peger på, at et samarbejde mellem kommunerne og Forsvaret er alfa og omega for soldaten og familiens ve og vel.

"Det sprog en sagsbehandler taler, og det soldaten taler, kan være så vidt forskelligt, at de ikke når hinanden, og så er det, soldaten siger 'fuck samfundet'," siger Karsten Nonbo.

Han mener, Forsvaret skal undervise kommunens sagsbehandlere, eller i nogle tilfælde ligefrem udpege en person, der kan deltage, når en veteran og hans eller hendes familie er endt i en situation, de ikke selv kan håndtere.

De hjemvendte soldater bærer nemlig ofte på andet end det, en læge eller socialrådgiver kan se med det blotte øje. Derfor ønsker Anny Winther, der er formand for Kommunernes Landsforenings (KL) socialudvalg, at Forsvaret bliver bedre til at informere de civile sagsbehandlere om, hvad de skal være særligt opmærksomme på.

"Det er vigtigt, at Forsvaret får informeret kommunerne om alt, for selvom man kommer hjem med et amputeret ben, så kan det reelt godt være, at der er et langt større problem, der skal tages hånd om," siger formanden for KL's socialudvalg til Newspaq.

Forsvarets socialrådgivere afventer i øjeblikket politikernes beslutninger, og deres chef Tinne Kjær vil ikke udtale sig om den politiske beslutningsproces.

Ifølge hende samarbejder Forsvaret og kommunerne allerede i særlige tilfælde, og hun hilser da også et krav om større samarbejde og vidensdeling mellem kommunerne og Forsvaret velkomment, hvis det bliver en del af den forestående veteranpolitik.

"Det er realistisk, for vi har den viden, der skal til. Men kun hvis det bliver politisk besluttet, for som det ser ud nu, er der ikke ressourcer til det," siger Tinne Kjær.

Forsvarsministeriet leder i skrivende stund en række undersøgelser og håber, at Danmark har sin første veteranpolitik på plads, før året er omme.