For 5.000 ledige kan arbejde ikke betale sig

Kringlede regler kaster ledige ud i dilemma. Hvis de siger ja til arbejde i få uger mister de dagpengene i flere måneder.
For Lars Pries kan det koste tusindvis af kroner at sige ja til et job. Derfor søger han ikke stillinger af kort varighed.
For Lars Pries kan det koste tusindvis af kroner at sige ja til et job. Derfor søger han ikke stillinger af kort varighed. Privatfoto

Bliv i ledighedskøen, eller få gevaldige økonomiske smæk, når dagpengene ryger sig en tur efter nytår.

En prognose fra AK Samvirke viser nemlig, at det for op imod 5.000 ledige decideret ikke kan betale sig at takke ja til en stilling, hvis jobbet har få uger eller dages varighed.

Også Dansk Arbejdsgiverforening mener, der er et problem.

"Det er dybt frustrerende," siger Lars Pries, der er arbejdsløs it-projektleder.

Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev for flere nyheder.

Han har i mindst et tilfælde ladet være med at søge et job af frygt for, at han ville få det.

"De ledige bliver sat i en urimelig situation," fastslår AK Samvirkes formand, Morten Kaspersen.

"Det er helt åbenlyst ulogisk, at man straffer folk, som går ud og tager et job," påpeger underdirektør i DA, Erik Simonsen.

Håndsrækning kan blive til lussing

Problemet for de mange ledige er, at de bliver smidt ud af dagpengene, hvis deres dagpengeperiode udløber efter årsskiftet.

Så er de nemlig ikke sikret yderligere seks måneder på ydelsen, sådan som regeringen og Enhedslisten ellers besluttede i foråret.

Dermed kan en kort ansættelse eksempelvis i forbindelse med julehandlen koste retten til dagpenge i hele første halvår af 2013, hvis deres dagpengestop bliver skubbet ind i det nye år.

"Jeg har simpelthen måtte lade være med at søge et job, fordi det ville koste mig tusindvis af kroner, hvis jeg havde fået det," forklarer Lars Pries.

Lige nu står han til at miste dagpenge den 23. december i år. Og derfor turde han simpelthen ikke søge jobbet.

"Jeg vil rigtig gerne arbejde, men hvis jeg ryger ud af dagpengesystemet, så står jeg helt uden indtægt, da jeg ejer et hus og en bil og derfor ikke er berettiget til kontanthjælp. Konsekvenserne for min familie er uoverskuelige - den risiko vil jeg ikke løbe," forklarer han.

Paradoks - men løsningen ligger (måske) lige for

Både DA og AK Samvirke mener, at regeringen og Beskæftigelsesministeriet skruede reglerne helt forkert sammen, da man vedtog forlængelsen af dagpengeperioden i marts.

"Systemet kaster de ledige ud i en meget uheldig paradoksal situation," understreger Morten Kaspersen.

"Man har ikke tænkt sig om i ministeriet," siger Erik Simonsen.

A-kasserne påpeger, at problemet let kan løses. Regeringen bør simpelthen vedstå sig problemet og sikre, at alle med dagpengeudløb frem mod årets udgang allerede nu kan regne med yderligere seks måneder, lyder det.

Deri er arbejdsgiverne - nok ikke overraskende - uenige. Herfra lyder det, at regeringen i stedet burde lave en klar bagkant på alle forlængelser af dagpengeperioden.

"Vi mener jo, det var forkert at forlænge dagpengeperioden i det hele taget. Men man kunne rette lidt op på misere, hvis man eksempelvis sagde; efter 1. april 1013 er bagkant for alle forlængelser," siger underdirektøren.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.