Helle Thorning og Anders Fogh skal formentlig ud i en præsidentlignende valgkamp inden for et års tid. Det bliver en uskøn og pinlig affære.

De to statsministerkandidaters kamp om midtervælgerne har degenereret den politiske meningsudveksling til gemen overbudspolitik, hvor svaret på landets problemer er at poste penge ud til det lidt udefinerbare ’velfærd’. Mens nationalbankdirektører og økonomiske vismænd hejser advarselsflag, ruller milliarderne lystigt. Først ville Anders give 50 milliarder, så ville Helle give 100 milliarder. Hvem byder over inden valget? Den form for politik betaler sig ikke i længden.

I dag demonstrerer op mod 100.000 mennesker mod velfærdsforringelser. Men sandheden er jo, at de offentlige udgifter er steget støt siden Nyrups første regering. Befolkningen har det indtryk, at jo mere man råber op, jo flere penge får man. Og det er skruen uden ende.

I denne uge truer en fagforening med storstrejker til foråret – flere måneder før lønforhandlingerne går i gang. Mere vil have mere – det oplever Fogh i disse måneder. Og Helle Thorning kan vel for alvor ikke tro på, at hun som statsminister kan dæmpe det oprørte protesthav. Dertil rækker 50 ekstra overbudsmilliarder ikke.

Indtil helvede fryser til is, vil der være kræftscannere, der kører for langsomt, mennesker, der synes, de får for lidt i løn og forældre, der er skuffede over niveauet i skoler og børnehaver.