Danmarks deltagelse i Irak-krigen er ulovlig. Derfor skal statsminster Anders Fogh Rasmussen (V) i retten og forklare, hvorfor han har sendt danske tropper til Irak.

Sådan lød meldingen fra foreningen Grundlovskomitéen 2003, der anklager den danske regering for grundlovsbrud i forbindelse med krigen i Irak.

Mandag gik første del af retssagen i gang i Østre Landsret – i løbet af tre uger skal sagsøgerne bevise, at de har en retslig interesse i at sagsøge Fogh for lovbrud – og fra første fløjt var tonerne bidske, især fra advokat Peter Biering fra Kammeradvokaten, der repræsenterer regeringen.

»Det her er endnu et stuntnummer i forsøg på at skabe medieinteresse, men det kan landsretten godt gennemskue. Anders Fog Rasmussen har allerede sagt, hvad han mener om den her krig, så derfor vil det være overflødigt at føre ham som vidne.«

Men det bed ikke på advokat Christian Harlang, der repræsenterer Grundlovskomitéen.

»Det kan skade sagen, hvis Fogh ikke dukker op. Og jeg synes også, at det vil være helt rimeligt med supplerende spørgsmål, præcis som man gør i andre retssager,« sagde Christian Harlang og tilføjede, at han havde gjort plads i kalenderen til Anders Fogh Rasmussen 8. februar.

Først hvis Grundkovskomitéen kan bevise, at den har en retslig interesse i at sagsøge statsministeren, kan de anlægge den egentlige sag. Ifølge begge advokater kan man først forvente en dom i sagen i 2010, og det har vakt harme hos komitéen:

»Statsministerens forsvar er indtil videre at trække sagen i langdrag, så den ikke bliver afgjort før efter næste folketingsvalg,« skriver Grundlovskomitéen på sin hjemmeside.

Grundloven er ifølge komitéen overtrådt blandt andet fordi, regeringen har sendt danske soldater i en USA-ledet krig, og den slags afgivelse af suverænitet kan Danmark kun afgive til organisationer som NATO eller EU. Og når det sker, skal det ske med 5/6-flertal i Folketinget eller ved en folkeafstemning. Og da ingen af delene skete, er det ifølge komitéen et grundlovsbrud.

Retssagen blev anlagt i oktober 2005 af de 24 danskere, der udgør Grundlovskomiteen af 2003. De blev i november 2005 udvidet med forældrene til en af de dræbte danske soldater i Irak, Bjarke Kirkmand.