Om dage, uger eller måneder kan danskerne placere den første kvindelige politiker i statsministerstolen i historien.
Men selvom Helle Thorning-Schmidt (S) er en markant kvindelig politiker sammen med Margrethe Vestager (Rad.) og Pia Kjærsgaard (DF), optræder navne som Lars, Brian og Claus langt hyppigere på kandidatlisterne til Folketingsvalget end Helle, Margrethe og Pia.
Blot hver tredje kandidat til valget er kvinde, viser en opgørelse, Avisen.dk har foretaget blandt partiernes foreløbige opstillingslister.
Kvinderne står i stampe
34 procent af kandidaterne er kvinder, og dermed er tallet stort set uændret siden valget i 2007, hvor 32 procent af kandidaterne var kvinder. Og det har ikke flyttet sig væsentlig siden valget i 1987. Da lå procentsatsen på 31 procent, viser tal fra Danmarks Statistik.
Med andre ord: Selv efter mange år i toppolitik har Helle, Margrethe og Pia ikke formået at få flere medsøstre ind på den politiske scene. Fordelingen bekymrer Ann-Dorte Christensen, kønsforsker og professor ved Aalborg Universitet.
Et forkert signal
”Det er problematisk, at der ikke opstilles en højere andel kvinder. Hvis man ville signalere, at man tager ligestilling alvorligt, burde partierne opstille flere kvinder,” siger hun.
Andelen af kvinder, der er valgt ind i Folketinget, var efter valget i 2007 på 38 procent. Det viser ifølge Ann-Dorte Christensen, at vælgerne er mere opmærksomme på at stemme på kvinder, end partierne er på at opstille dem.
Professoren påpeger, at Danmark halter bagud i forhold til andre nordiske lande på området. I både Sverige, Norge, Finland og Island ligger andelen af kvinder i parlamenter mellem 40 og 45 procent.
I Danmark har andelen af kvinder i Folketinget været den samme siden 1998.
Flest kvinder hos SF
Også SF's ligestillingsordfører, Pernille Vigsø Bagge, mener, at kvinders mindretal er et problem.
”Det er vigtigt, at begge køn er repræsenteret, når der træffes beslutninger, der har betydning for samfundet. Det er det, fordi kønnene kan repræsentere forskellige interesser og have forskellige tilgange til politik” siger Pernille Vigsø Bagge, ligestillingsordfører for SF.
”Men kvinder er underrepræsenteret overalt, hvor der træffes store beslutninger i Danmark, hvad enten det er erhvervsliv, kommunalpolitik eller folketinget.”[pagebreak]
Med 42 procent kvinder blandt de opstillede kandidater er SF det parti, der har den største andel kvinder blandt kandidaterne.
Partiet arbejder aktivt med at have omtrent lige mange mandlige og kvindelige kandidater. Det gør SF blandt andet ved at føre statistik med fordelingen og gribe ind, hvis enten mænd eller kvinder er stærkt overrepræsenterede.
”Det lader til, at de andre partier ikke har så meget fokus på det. Det er partier, der er ligeglade med ligestilling, og det afspejler sig i deres opstilling,” siger Pernille Vigsø Bagge.
LA: Ikke relevant
Liberal Alliance skraber bunden med 22 procent kvinder blandt partiets kandidater til Folketinget.
Men det er slet ikke relevant, mener partiformand Anders Samuelsen.
”Det afgørende er, hvor mange der kommer ind. Når Liberal Alliance får otte mandater i folketinget, er der tre kvinder og fem mænd. Det giver en kønsfordeling, der er langt bedre end de andre partiers,” siger han.
Men er det godt nok kun at have 22 procent kvinder blandt kandidaterne?
”Det afgørende er, hvor mange der kommer ind.”
Lykke Friis: Procenttyranni
Ligestillingsminister Lykke Friis (V) mener ikke, at de færre kvindelige kandidater er et problem.
"Jeg synes, man skal passe på med ikke at gøre ligestilling til et procenttyranni. Ligestilling handler for mig ikke om at opnå en 50-50 fordeling inden for alle livets facetter, men om at kvinder og mænd har akkurat samme vilkår og muligheder for at udleve deres ambitioner. Det gælder naturligvis også inden for politik,” skriver ministeren i en skriftlig kommentar til Avisen.dk
Hun mener ikke, at tallene alene fortæller ret meget.
”Min opfattelse af det politiske miljø er, at der er fuldstændig lige muligheder for både kvinder og mænd. På begge fløje er der tale om, at kandidater er valgt på baggrund af deres kompetencer og ambitioner og ikke på grund af køn, etnicitet eller andre nemt målbare kriterier."
Opgørelsen er baseret på kandidatlister fra de politiske partier. Ud af 769 kandidater er der 263 kvinder og 506 mænd.
Dermed udgør kvinderne 34 procent. Ved folketingsvalget i 2007 udgjorde kvinder 32 procent af kandidaterne.