En flok fugle kom i vejen for et KLM-fly, der lettede fra Aalborg Lufthavn ved middagstid tirsdag. Derfor måtte flyet vende om og lande igen i lufthavnen, skriver nordjyske.dk.
Salgs- og marketingdirektør Rikke Mølgaard fra Aalborg Lufthavn oplyser, at flyet havde et såkaldt "birdstrike", hvilket på dansk betyder, at flyet er fløjet ind i nogle fugle i forbindelse med, at flyet skulle lette.
- Det er fast procedure, at fly skal vende tilbage med det samme, når den slags ting sker, og flyet er landet uden problemer, siger Rikke Mølgaard til nordjyske.dk.
For nogle af passagererne kom forsinkelsen til at betyde, at de måtte finde alternative ruter ud af Amsterdam, da mange bruger lufthavnen i Amsterdam til at komme videre til andre steder i verden.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.