Et flertal i kommunalbestyrelser skal kunne udskrive bindende folkeafstemninger om eksempelvis en lukning af en folkeskole. Det mener regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet.
Det skriver Berlingske.
I dag kan kommuner udskrive vejledende folkeafstemninger. Herefter kan politikerne vælge at følge resultatet eller ej.
- Det skulle gerne give et større engagement blandt borgerne, at afstemningerne bliver bindende, siger økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) til Berlingske.
Kommunalforsker Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole siger til avisen, at ændringen næppe vil betyde en "byge af afstemninger i kommunerne".
Da det stadig vil kræve et flertal i kommunalbestyrelsen, vil en afstemning kun blive udskrevet, når borgmesteren og flertallet kan føle medvind i befolkningen, vurderer han.
Dermed bliver resultatet det samme som flertallet ønskede i første omgang.
Professor i statskundskab ved Københavns Universitet Marlene Wind er mere skeptisk.
Ifølge hende kan enkeltsagspolitik, hvor borgerne kan tage stilling til et spørgsmål ad gangen, være problematisk.
- I lokalpolitik kan det være et spørgsmål om skolelukning. Det er et budget, som skal nå sammen, så hvis en skole skal bevares, er der måske noget andet, som skal lukkes, men det skal borgerne ikke nødvendigvis ikke tage stilling til, siger hun til Berlingske.
- Politikerne skal derimod agere efter en folkeafstemning, og det kan give dem problematiske kort på hånden, hvis en skole for eksempel skal forblive på baggrund af afstemningen.
Simon Emil Ammitzbøll siger til avisen, at hvis forslaget ikke viser sig at betyde flere afstemninger, må regeringen kigge på yderligere ændringer. Han vil ikke sætte tal på, hvor mange afstemninger han håber at se.
/ritzau/