Radioen i køkkenet er slukket, og tv'et i stuen står i størstedelen af døgnet med sort skærm.
Alligevel koster det dig årligt 2.260 kroner i licens at have apparaterne stående.
Og det er alt for dyrt, mener et overfældende flertal af danskerne, viser en ny meningsmåling, som Wilke har foretaget for Nyhedsbureauet Newspaq.
Den viser, at tre ud af fire synes enten, at licensen er "for høj" eller "alt for høj".
Den holdning bunder i uvidenhed, mener Socialdemokraternes kulturordfører.
"Det skyldes, at danskerne ikke er bevidste om, hvor meget de reelt får for licenskronerne," siger Mogens Jensen, til Newpsaq.
Han mener, at licensen er helt rimelig og en nødvendighed for at sikre et medieindhold, der har noget for enhver smag.
"Faktisk er licensen ikke fulgt med pris- og lønudviklingen. Det bliver man nødt til at sikre, hvis ikke indholdet i ordningen skal udhules," siger han.
Venstres medieordfører, Ellen Trane Nørby, befinder sig dog på en helt anden frekvens.
"Danskerne betaler rigeligt i licens. Vil man pris- og lønregulere den, betyder det, at licensen kommer til at stige, og det mener vi ikke, at den skal," siger hun til Newspaq.
Af meningsmålingen fremgår det også, at knap hver fjerde dansker på et tidspunkt har snydt med licensen. Det betyder færre penge til eksempelvis drama og satire.
Derfor lancerede Socialdemokraterne sammen med SF og de radikale i går et forslag om at omlægge medielicensen som en del af deres medieudspil. Det vil betyde, at man fremover automatisk er tilmeldt og aktivt skal melde sig fra, og ikke - som det er i dag - aktivt skal tilmelde sig. Det vil give flere penge til public service, mener partierne.
Men det forslag køber Ellen Trane Nørby ikke.
"DR skal ikke være som folkekirken, hvor man bliver født ind i et fællesskab. Vi mener, det er vigtigt, at man skal melde sig aktivt til," siger hun og påpeger samtidig, at regeringen forholder sig åben over for nye modeller.
De 536 repræsentativt udvalgte i meningsmålingen er da også splittet omkring, hvad der bør ske med medielicensen.
Knap hver tredje mener, den bør finansieres over skatten, mens færre bakker op om forslag om differentiere licensen (22 procent) eller helt at afskaffe den og lade DR fungere på markedsvilkår (29 procent).
Allerfærrest, 16 procent, foretrækker den nuværende ordning.