"Bonan someron al vi ciuj!" - det er måske ikke lige den hilsen du får hver dag. Men det betyder faktisk "god sommer til jer alle sammen!" på esperanto, og det internationale sprog har faktisk vind i sejlende.

På hjemmesiden lernu.net, hvor man kan lære esperanto på flere niveauer, er der i dag 73.000 registrerede brugere, og sitet er vokset stødt siden 2004.

Og netop internettet har været medvirkende til, at kunstsproget, der blev opfundet af en polsk læge i 1887, lige nu oplever medvind.

"Internettet gør, at man kan snakke med folk fra andre lande. Den fysiske barriere bliver brudt, og man kan kommunikere billigt, ja næsten gratis," siger Jonas Dalmose fra Dansk Esperanto Ungdomsforening til Nyhedsbureauet Newspaq. Han er lige nu i Slovenien på et esperanto sommerkursus.

Ileana Schrøder, der er formand for Esperanto foreningen for Danmark, ser også, at internettet har givet flere lyst til at lære sproget, og efter nogen tid vil folk så gerne prøve færdighederne af og mødes med andre for at tale sproget.

Hun mener, at esperanto er mere retfærdigt end engelsk.

"Hvis en dansker taler engelsk, og en indfødt englænder taler engelsk, mon så ikke englænderen har fordel? Han er på hjemmebane og kan udtrykke sig meget bedre," siger Ileane Schrøder.

Hun tilføjer, at esperanto er så let, at det kan blive næsten lige så godt som modersmålet. Blandet andet udtales alle ord på esperanto som det skrives, og alle navneord ender på O og alle tillægsord ender på A. Og der er ingen undtagelser fra reglerne, hvilket gør sproget let tilgængeligt.

Op mod to millioner mennesker i 120 lande taler esperanto, og i flere lande kan man vælge esperanto som tilvalgsfag på universitet bl.a. i Østrig. Romaner som Hemingways "Den gamle mand og havet" og Tolkiens "Ringenes herre" er oversat til sproget.

Både Ileane Schrøder og Jonas Dalmose mener, at unges interesse for sprog, der ellers er dalende, ville blive styrket, hvis de først lærte esperanto, fordi det er så let at lære.

"De ville få et godt fundament i et sprog, som de ville føle sig hjemme i. Unge ville forstå hvad grammatik er på den letteste måde, som de så ville kunne overføre til andre sprog," siger Jonas Dalmose, der selv læser til folkeskolelærer.

Men professor dr.phil. i tysk Per Øhrgaard fra Copenhagen Business School mener, at vi får meget mere ud af at lære for eksempel engelsk, tysk eller fransk.

"Så lærer vi jo meget mere end et teknisk hjælpemiddel. Så får man adgang til en kultur og nogle oplevelser. Og jeg vil da hellere bruge min tid på det, end jeg vil lære at tale et kunstsprog. Verden er fuld af sprog, der er ingen grund til at opfinde et nyt," siger han til Nyhedsbureauet Newspaq.