Udviklingen overstiger langt forventningerne til danskernes brug af efterlønsordningen.

En opgørelse fra AK-Samvirke viser, at hvis tilstrømningen til efterlønnen nu havde været som i 2000, så ville 45.000 færre danskere være aktive på arbejdsmarkedet, skriver Jyllands-Posten.

Andelen af ældre på arbejdsmarkedet, som vælger at få efterløn, er faldet fra 74,4 pct. i 2000 til 55,8 pct. i dag.

Det tal overstiger forventningerne.

"Ingen havde formentlig forestillet sig, at det ville gå så stærkt. En prognose, som vi selv udarbejdede i 2004, viste, at anvendelsesgraden i 2020 ville være nede på 55 pct. Og der er vi næsten nu," siger sekretariatschef i AK-Samvirke, Torben D. Jensen, til avisen.

En af forklaringerne, på at flere venter med at gøre brug af efterlønnen til de er 62 år eller ældre, er formentlig Poul Nyrup Rasmussens omstridte reform af efterlønnen fra 1999. Her blev en reduceret ydelsen indført mellem 60-62 år samt en modregning i den private pension.

Udviklingen får Socialdemokraternes politiske ordfører, Henrik Sass Larsen, til at sige, at ordningen er god, og nu fremtidssikret mod den stigende levealder.

Det er dog ikke alle, som er helt tilfredse.

"Andelen af efterlønnere falder måske, men det går alt for langsomt. Hvis vi skal skabe den nødvendige vækst i dansk økonomi, skal ordningen afskaffes hurtigst muligt," siger cheføkonom i den borgerlige tænketank Cepos, Mads Lundby Hansen.

/Newspaq/