Der var engang et lille land, der hed Danmark. De fleste mennesker i landet havde så mange penge, at de kunne købe sig næsten alt. Derfor blev der skabt et kæmpe behov for arbejdskraft til at bygge nye huse og sælge fladskærms-tv. Det er her, Danmark får et problem.
Pludselig er der ikke hænder nok på arbejdsmarkedet. 39.000 stillinger står og skriger på at blive besat. Det sker samtidig med, at 811.000 danskere fra 15 til 64 år - minus studerende - går rundt og bestiller ingenting, selvom mange af dem sagtens kunne.
Politikerne var advaret
Allerede for to år siden advarede den såkaldte Velfærdskommission regeringen om, at noget måtte gøres. Flere danskere skulle trække i arbejdstøjet, også selvom de skulle tvinges til at vente med at gå på pension eller efterløn. Eller tvinges i job igen efter 'blot' to år på dagpenge.
For eksempel nogle af de 143.000 danskere, der er gået på efterløn i en alder af 60 år og stadig er friske nok til at arbejde. Ikke at forglemme nogle af de 86.000 personer, der er på dagpenge og ifølge loven kan være det i fire år. Fire år, hvor mange af dem får 15.323 kroner om måneden. For at lave ingenting.
Men forslaget mødte stor politisk modstand, ligesom det sker i disse dage, hvor en anden kommission netop har foreslået det samme.
Velfærd skal sikres
Problemet er, at når der er så stor mangel på arbejdskraft, som der er i Danmark lige nu, er der for få mennesker, der tjener penge og dermed betaler skat. Skat, der skal sikre vores velfærd, så unge kan få en uddannelse, vi allesammen kan gå gratis til lægen. Og så vores bedsteforældre kan blive passet på et ældrecenter. Hvis ikke flere kommer i job, vil alle danskere fremover skulle betale mere i skat, vurderer flere eksperter.
Ifølge et skøn fra Finansministeriet mangler regeringen årligt i alt 14 milliarder kroner for at danskernes velfærd kan bestå.
Ny kommission
Derfor nedsatte statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i foråret endnu en kommission. Nemlig en såkaldt arbejdsmarkedskommission, der består af ni eksperter, som skal komme med forskellige bud på, hvordan flere ledige danskere kan komme hurtigt i job.
Arbejdsmarkedskommissionen har som sagt netop foreslået politikerne at nedsætte perioden, hvor ledige kan få dagpenge fra de nuværende fire år til to år. Det, mener eksperterne nemlig, er et godt bud på, hvordan flere danskere kan få hænderne op ad lommerne og hurtigt komme ud på arbejdspladserne. Men selvom politikerne i Folketinget to gange på to år får præcis de samme råd fra nogle af landets klogeste arbejdsmarkdseksperter på området, ser størstedelen alligevel ikke ud til at ville lytte. Danmark har et problem!
Venstre: Ser tiden an
Venstre vil afvente og se, hvad der kommer ud af de såkaldte trepartsdrøftelser mellem regeringen og arbejdsgivere- og tagere, som foregår i øjeblikket. Men er ikke umiddelbart fortaler for en kortere dagpengeperiode.
Konservative: Klart ja
Det er en absolut nødvendighed at forkorte perioden, men samtidig skal dagpengebeløbet være højere. Der er behov for, at vi får frigivet flere hænder, der kan arbejde.
S: Absolut nej
Socialdemokraterne vil ikke piske ledige til at komme i arbejde. I stedet ønsker partiet, at bekæmpe sygefravær ved at belønne arbejdsgivere, der gør en ekstra indsats mod sygefravær og nedslidning.
DF: Nej
Dansk Folkeparti er i mod at skære i dagpengeperioden, fordi partiet ikke mener, at det vil give flere hænder til arbejdsmarkedet.
Dagpengenes historie
I 1970'erne kunne arbejdsløse få dagpenge i 2, 5 år.
Senere blev den sat op til hele ni år.
Under Nyrup-regeringen fra 1993 til 2001 blev dagpengeperioden gradvist sænket fra ni år til de nuværende fire år.
Under den nuværende VK-regering, der trådte til i 2001, har der ikke været pillet ved dagpengeperioden.
Enkelt sagt er dagpengeperioden faldet i takt med, at arbejdsmarkedet har haft brug for flere hænder.