To busser er kollideret mandag eftermiddag i Sogndal kommune i det sydlige Norge, og flere personer er alvorligt kvæstede.
En svensk turistbus stødte sammen med en norsk bus ved byen Fardal kort før klokken 17, siger operationsleder Hans Petter Harlem i Sogndal politidistrikt til nyhedsbureauet NTB.
- Flere personer er alvorligt kvæstede, og der udføres førstehjælp på stedet, siger operationslederen.
Vejen er lukket, og alle redningstjenester er rykket ud til stedet. Redningscentralen i Sydnorge bekræfter, at en redningshelikopter og tre ambulancer er ved ulykkesstedet.
/ritzau/NTB