Ifølge Danske Krematoriers Landsforening blev hele 88,1 procent af danskerne kremeret i 2025. Og blandt dem vælger en stigende andel alternative begravelsesformer.
Særligt askespredning over havet er blevet markant mere populært. I 2025 fik 5.771 danskere spredt deres aske – dobbelt så mange som for ti år siden.
Samtidig vokser interessen for skovbegravelse. Antallet af urnenedsættelser i skovområder er steget med 8 procent på blot ét år.
Naturen som fælles rum
Forklaringen skal ifølge eksperter blandt andet findes i vores forhold til naturen.
– Naturen er et fælles rum for os alle, uanset tro. Det er med til at forklare den stigende popularitet, siger Jannik Ahlefeldt-Laurvig, stifter af Skovbegravelse Administration.
Han peger på, at mange pårørende sætter pris på at have et konkret sted at mindes deres afdøde – noget, skovbegravelsen kan tilbyde.
– Ved askespredning er man alle steder og ingen steder. I skoven får man et fysisk sted, typisk ved et træ, hvor man kan vende tilbage, siger han.
Skoven som alternativ til kirkegården
I dag findes der 22 skovbegravelsespladser rundt om i landet, men efterspørgslen er stigende.
Flere nye er på vej. Der arbejdes blandt andet på etablering af nye pladser ved Vejle, Haderslev, Odsherred, Køge og Stevns, og der er yderligere projekter i dialog flere steder i landet.
– Vores mål er, at alle danskere skal have mulighed for en skovbegravelse i deres nærområde, siger Jannik Ahlefeldt-Laurvig.
Selvom naturbegravelser vinder frem, er de klassiske løsninger stadig de mest udbredte.
Tal fra Brancheforeningen Danske Bedemænd viser, at knap 59 procent stadig foretrækker urnenedsættelse på kirkegården. Omkring 23 procent ønsker askespredning, mens 9 procent peger på skovbegravelse.
Nye måder at tage afsked på
Udviklingen afspejler en bredere tendens, hvor danskerne i stigende grad ønsker at tage afsked på egne præmisser.
Muligheden for askespredning blev indført i 1975, og siden 2005 har det været nok, at ønsket er nedskrevet. Skovbegravelse er en nyere mulighed, der først blev tilladt i 2008.
I dag er det ikke længere kun kirkegården, der danner rammen om det sidste farvel. For flere danskere er det i stedet havet, træerne og naturen, der bliver det sidste hvilested.
Foto: Skovbegravelse Administration
FAKTA:
* Fra man er fyldt 15 år, kan man tage stilling til, om man vil kremeres eller jordbegraves. Hvis man ikke selv tager stilling, er det op til de efterladte at blive enige om, hvad der skal ske.
* I 1975 blev askespredning over havet en mulighed med en særlig tilladelse fra Kirkeministeriet. Siden 2005 er det tilstrækkeligt, at ønsket blot foreligger skriftligt.
* I 2015 valgte 2822 at få deres aske spredt over havet, og i 2024 var det tal steget til 5566.
* Fra 2008 blev skovbegravelser mulige i Danmark, og i 2014 åbnede den første skovbegravelsesplads i Kohaveskoven i Odense Kommune.
* I 2018 åbnede den første skovbegravelsesplads i privatejet skov ved Stensballegaard Gods i samarbejde med Horsens Kommune, og Skovbegravelse Administration blev etableret. Skovbegravelse Administration står i dag for i alt 22 skovbegravelsespladser i samarbejde med en række skovejere og de respektive kommuner. Der etableres løbende flere i hele landet.
* En skovbegravelsesplads er et urnegravsted for minimum ti år. De fleste steder kan pladsen markeres med en mindeplade i A5-størrelse.
* Alle uanset religiøst tilhørsforhold kan erhverve et gravsted på en skovbegravelsesplads.