To serbiske krigsforbrydere har ikke behøvet at bekymre sig for at blive anholdt og stillet til ansvar for deres handlinger under den blodige krig i Eks-Jugoslavien fra 1991 til 1995.
Indtil nu.
Anholdelsen fredag af den tidligere serbiske præsident Radovan Karadzic i en bus i Beograd, Serbiens hovedstad, åbner nemlig for flere anholdelser af serbiske ledere, som deltog i massakrer på regionens muslimer.
Det mener historiker Christian Axboe Nielsen.
Han er adjunkt Balkan-studier på Århus Universitet og tidligere ekspertvidne ved krigsforbryderdomstolen i Haag.
- Anholdelsen af Karadzic øger optimismen. Man kan gemme sig, men før eller senere er det slut. Nu mangler der kun to, siger Christian Axboe Nielsen.
De to centrale eftersøgte serbere i dag er Ratko Mladic, hærchef for den nu anholdte Karadzic, samt Goran Hadzic, den tidligere politiske leder for serberne i Kroatien.
Ifølge Christian Axboe Nielsen er anholdelsen langt om længe sket, fordi kirgsforbryderdomstolen i Haag har lagt pres på Serbien, og fordi EU har krævet anholdelsen som en betingelse for, at Serbien kan blive kandidat til at blive medlem af EU.
- Det er klart, at vi nok ikke ville have haft en anholdelse af Karadzic, hvis der ikke været et enormt pres fra EU, efter aftale med domstolen i Haag, siger Christian Axboe Nielsen.
Christian Axboe Nielsen har som tidligere ekspertvidne for krigsforbryderdomstolen i Haag deltaget i retssagerne mod flere serbiske krigsforbrydere, blandt andet Radovan Karadzic's højre hånd, Momcilo Krajisnik.
Han blev idømt 27 års fængsel.