Kassedame, opvasker eller avisbud.Danske unge har en lang tradition for at tage tidligt hul på arbejdslivet, tjene deres egne penge og lære hvordan spillereglerne er på en arbejdsplads. Men de danske teenagere siver fra fritidsjobbene.

Jobannonce

JOBOPSLAG: Kontorleder til Dansk Socialrådgiverforening, Region Syd

Frist 22-10-2018

Det viser tal fra SFI-rapporten ‘Børn og unge i Danmark - velfærd og trivsel 2014,’ der blev offentliggjort i sidste uge. En skidt udvikling, mener Dansk Arbejdsgiverforening.

-Det er uheldigt, hvis de unge ikke ønsker det her. Det er fornuftigt, at man får en fornemmelse af at være på arbejdsmarkedet. Et fritidsjob er en rigtig god introduktion til arbejdslivet og kan også give de unge en fornemmelse af erhvervsretning, siger ansættelsesretschef Flemming Dreesen.

Går glip af 'opdragelse'

Særligt de 15-årige drenge vælger fritidsjobbene fra. Hvor der i 2009 var 45 procent, der tjente deres egne penge, var det fire år senere kun 33 procent. Også færre teenagepiger arbejder.

Flemming Dreesen mener, at de unge går glip af flere ting, når de ikke tager sig et fritidsjob. For en ting er, at man måske finder ud af, hvad man gerne vil beskæftige sig med i livet. Noget andet er, at et fritidsjob ‘opdrager’ en på en ganske anden måde end skolen gør, siger han:

-Man lærer at komme til tiden, at man skal gøre sit job ordentligt og se ordentlig ud. Og så er der nogle andre relationer end i skolen. Der er måske et hieraki. Man lærer, at man ikke kan være venner med alle, men at man skal behandle kunder pænt uanset hvad, siger Flemming Dreesen, der ikke har noget bud på, hvad den nedadgående tendens kan skyldes.

Polakker bringer aviserne ud

Det har LO-Ungdom, der holder øje med vilkårene for unge fritidsjobbere, til gengæld. Ungdomskonsulent Kasper Sand Kjær er overrasket over, at så mange unge siver fra fritidsjobbene. Han mener, det blandt andet handler om, at polakker og rumænere byder sig til.

-Der er nogle andre, der melder ind på de job. Da jeg var 13 gik jeg med aviser. Men de fleste bude i dag er jo udlændinge. Det samme gælder jordbærplukkere, opvaskere, afryddere og så videre, siger han.

Han ærgrer sig over tendensen.

-Det er et problem. Det er sundt at få en forsmag på arbejdslivet, inden man bliver kastet ud i det, og der er mange gode værdier i et fritidsjob: Man lærer at levere noget, at stå til ansvar og indgå i et fællesskab med kolleger. Det er sundt, siger Kasper Sand Kjær.

Fritidsjobbet et unødigt sving

Ud over at de åbne grænser i Europa har betydet at rumænere og polakker besidder job, der traditionelt var fritidsjob, så handler den nedadgående tendens også om et stort politisk fokus på uddannelse, mener Kasper Sand Kjær:

-Der er meget pres på i forhold til at hellige sig skolearbejde og komme hurtigt igennem, og så er der ikke tid til meget andet. Den generation, der er på vej, er ekstremt målrettet og skal hurtigt det rigtige sted hen i livet. Så kan et fritidsjob godt blive et unødigt sving, som man ikke vil tage. Og det er ærgerligt.