Brandene er slukket rundtom i Århus og København. Det samme er kameraerne. Men så nemt er det ikke: Bare fordi urolighederne ikke længere finder vej til medierne, er der ingen undskyldning for ikke at tale om problemets kerne: integrationen, der har spillet fallit i Danmark.

Det afgøres uhyggeligt tidligt, om et barn med indvandrerbaggrund får en plads i det danske samfund eller ej. I begyndelsen har børnene jo viljen og lysten til at være danske. Og det er et svigt af kaliber, at vi lader børn, der gerne vil være danske, vokse op og blive til unge, der kaster med sten efter ordensmagten.

Mange indvandrerbørn vokser op i hjem, der hverken kan eller vil støtte drømmen om et velintegreret liv i Danmark. Hjem, hvor danske normer og kultur modarbejdes. Og hvor man med hård hånd forhindrer de unges frigørelse fra normer, der slet, slet ikke hører hjemme i et moderne dansk samfund.

Vi har alt for længe været berøringsangste over for at banke på døren til disse indvandrerfamilier. Men kulturforskelle kan aldrig undskylde omsorgssvigt. Vi skal langt tidligere være klar til at gribe ind og fjerne børn, der lider under omsorgssvigt.

Vi må ikke svigte disse børn og dermed muligheden for at gøre dem til integrerede og velfungerende borgere i det danske samfund.