Flere passagerer i toget mellem Hovedbanen og Høje Tåstrup blev adskillige ejendele fattigere, da fire rumænere var på tyvetogt i i S-toget natten til lørdag.
Men det endte bag tremmer for de fire rumænere, der er i alderen fra 27 til 50 år. Det oplyser vagtchef Jens Møller fra Vestegnens Politi.
- Det var en kvik togfører, der anmeldte de fire rumænere og derfor lykkedes det hurtigt at anholde dem. Vi fandt blandt andet en stjålet taske med computer og tre forskellige mobiltelefoner, siger Jens Møller til Ritzau.
Rumænerne blev lørdag eftermiddag fremstillet i et grundlovsforhør ved retten i Glostrup, hvor dommeren valgte at varetægtsfængsle dem i 14 dage.
De fire rumænere, der er henholdsvis 45, 50, 27 og 42 år har ikke fast adresse i Danmark.
Politiet efterforsker nu sagen, og vagtchefen vil ikke udelukke, at politiet vil få flere anmeldelser fra passagerer, der kan være blevet bestjålet i S-toget.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.