Finansministeriets dom: AMU giver ingen vækst
AMU-kurser er jaget vildt, når finansminister Claus Hjort Frederiksen skal spare. Kurserne er godt for den enkelte, men gør hverken fra eller til for samfundsøkonomien, understreger Finansministeriet. Foto: Polfoto / Jens Dresling
AMU-kurser har ringe betydning for samfundsøkonomien, konkluderer finansministeriets budgetredegørelse for 2010. De tager fejl, lyder det fra både arbejdsgivere, fagforeninger, erhvervsskoler og eksperter.

Et truckcertifikat, svejsebevis eller et kursus i LEAN-management kan være til fordel for den enkelte kursist. Men for samfundsøkonomien betyder de milliarddyre AMU-kurser hverken fra eller til.

Det konkluderer Finansministeriet i budgetredegørelsen for 2010.

AMU-området har allerede lagt ryg til massive besparelser. Og som Avisen.dk har afdækket, vanker der sandsynligvis flere besparelser på næste års finanslov.

”På samfundsniveau er der ingen entydige effekter samlet set, hverken et tab eller afkast for erhvervsrettet VEU,” skriver Finansministeriet i budgetredegørelsen for 2010.

Håndplukker resultater

Finansministeriets konklusioner stammer fra en undersøgelse fra 2009 udført af Anvendt Kommunal Forskning (AKF). Ifølge undersøgelsen har erhvervsrettet voksen-og efteruddannelse, som også inkluderer AMU-uddannelserne, ingen effekt på timelønnen. Til gengæld medfører deltagelse i for eksempel AMU-kurser en stigende beskæftigelseseffekt på fire procent.

”... en undersøgelse fra AKF peger på, at det har klare positive effekter i form af øget beskæftigelse for den enkelte medarbejder, men at der kun er begrænsede positive effekter af erhvervsrettet VEU ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv,” står der i budgetredegørelsen.

Men Finansministeriet håndplukker resultater, lyder vurderingen fra både arbejdsgivere, fagforeninger, erhvervsskoler og eksperter.

"Det er en meget meget mærkelig analyse, når det alle andre steder i verden viser sig, at efteruddannelse betaler sig på alle parametre," siger arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen.

Professor: De måler forkert

Professoren fra Aalborg Universitet mener, at undersøgelsen bygger på forkerte metoder, der måler på individplan og på alt for korte perioder.

"Det svarer til at måle på antallet af fødsler seks måneder efter svangerskabsforebyggelse," siger Henning Jørgensen.

3F påpeger, at en undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser komplet det modsatte.

Kan Troels Lund ignorere vink med en vognstang?

Hos Danske Erhvervsskoler frygtes det, at undervisningsminister Troels Lund Poulsen (V) ikke kan ignorere Finansministeriets vink med en vognstang, når besparelserne på Finanslovens 2012 falder på plads til efteråret.

"Vi er slet ikke enige i AKF’s konklusion. Jeg håber virkelig, at undervisningsministeren også tager sig ulejlighed til at tale med dem, der skal bruge arbejdskraften," siger direktør Lars Kunov.

Og dem, der skal bruge arbejdskraften, finder også Finansministeriets konklusioner hovedrystende.

"Der er ingen tvivl om, at opkvalificering af især kortuddannede har stor værdi både for den enkelte og samfundet. Så en ting er, hvad undersøgelsen viser, et andet er, at vi skal følge vores sunde fornuft," siger direktør i Dansk Arbejdsgiverforening Henrik Bach Mortensen.