Firmafest på statens regning

Frem med hatten: Slut med gratis AMU-fester

Finanskrisen slog bunden ud af AMU-kassen. Arbejdsgiverne er sluppet for billigt om AMU-kurser. Øget deltagerbetaling er i spil.
"Så er det frem med hatten drenge," bliver der råbt på AMU-kurset i stilladsmontage på Københavns Tekniske Skole, da kursisterne præsenteres for udsigten til besparelser og øget arbejdsgiverbetaling.
"Så er det frem med hatten drenge," bliver der råbt på AMU-kurset i stilladsmontage på Københavns Tekniske Skole, da kursisterne præsenteres for udsigten til besparelser og øget arbejdsgiverbetaling. Foto: Søren Elkrog Friis

Troels Lund Poulsen (V) er træt af at give gratis omgang. Finanskrisen har fået udgifterne til AMU-kurser til at løbe løbsk i Undervisningsministeriet.

Men meget peger i retning af, at det fremover bliver dyrere for arbejdsgivere at sende ansatte på AMU-kurser.

"Det har hele tiden været regeringens politik at gennemføre en dobbelt privatisering af AMU-området, hvor undervisning ender hos private, og udgiften lander hos arbejdsgiveren. Så der ligger en klar strategi i øget deltagerbetaling," vurderer arbejdsmarkedsforsker og professor Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet.

Svindel med løntabsgodtgørelse

Mellem 2004 og 2010 steg antallet af deltagere på AMU-kurser med 43 procent. Fra 2008 steg deltagerantallet drastisk, fordi opbremsningen i produktion fik mange virksomheder til at sende ansatte på efteruddannelse.

Mens ansatte er på AMU-kursus, modtager arbejdsgiveren løntabsgodtgørelse. Arbejdsgiverens mulighed for at misbruge disse godtgørelser har spillet en rolle i mange af de sager om svindel med AMU-midler, der er blevet afsløret gennem foråret.

Men selv om deltagertallet og udgifterne til AMU-området er boomet, har arbejdsgiverne betalt et fast beløb på 520 kroner om året per medarbejder i såkaldt AER-bidrag.

Staten betaler resten af udgifterne til løntabsgodtgørelse, uanset hvor mange der bruger AMU-systemet.

Ulige byrdefordeling

Den ulige byrdefordeling fik sidste år Undervisningsministeriet til at trække i bremsen. AER-bidraget blev pris-og lønreguleret, og taksten for løntabsgodtgørelse blev skåret ned til 80 procent.

Henning Jørgensen finder det dog sandsynligt, at arbejdsgiverne kommer til at trække endnu mere af læsset fremover.

"Det er allerede sket, men det bliver formentlig meget værre," siger professoren fra Aalborg Universitet.

Særligt den igangværende kulegravning af AMU-sektoren kan udløse højere deltagerbetaling, vurderer arbejdsmarkedsforskeren:

"Set i lyset af kulegravningen har det været mest lukrativt at svindle med løntabsgodtgørelser, så det er sandsynligt, at det er her, man vil regulere."

DA: Det er ikke vores udgift

De såkaldt 'aktivitetsdæmpende foranstaltninger' har allerede ført til et brat fald i deltagerantallet på AMU-kurser.

Hos Dansk Arbejdsgiverforening hersker der ingen tvivl om, at en øget udgift for arbejdsgiverne vil betyde et endnu mere markant fald i interessen for AMU-kurser.

"Hvis deltagerbetalingen skrues op vil det have betydning for efterspørgslen. Men man kan ikke forevente, at virksomhederne skal betale hele udgiften til den type generel opkvalificering, som AMU-kurser er," siger direktør Henrik Bach Mortensen.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.