Et begrænset udvalg af kurser, akut stop for nytænkning og en tredjedel færre kursister.

Erhvervsskolerne mærker allerede konsekvenserne af de massive besparelser, som arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU) blev udsat for i år.

Men det bliver endnu værre i 2012.

For ifølge regeringens finanslovsudspil fra i tirsdags mister området 641 millioner kroner i 2012.

AMU er en døende patient

Dermed ser fremtiden temmelig dyster ud, mener AMU-skolerne og fagforeningerne.

"AMU-aktiviterne er i store dele af landet ved at dø. Finansloven for 2011 kuldsejlede i den grad projektet med at få flere voksne efter- og videreuddannet - og den udvikling får nu en tand ekstra i 2012," siger Lars Kunov, der er direktør for Danske Erhvervsskoler.

Fra 2010 til 2011 blev AMU-området slanket med over en halv milliard kroner. Finanslovsforslaget for 2012 viser, at de offentlige udgifter i 2012 bliver reduceret med yderligere 641 millioner kroner.

Efteruddannelse bliver for dyrt og for dårligt

De 641 millioner er ikke rene besparelser på finansloven. En meget stor del af nedskæringerne kommer, fordi der ikke kommer flere penge fra den såkaldte Globaliseringspulje.

Der bliver samtidig givet mindre godtgørelse til arbejdsgiverne (VEU-godtgørelse), mens arbejdsgivernes skal betale mere, når de ansatte skal på AMU-kursus.

Det er kun de 19 millioner kroner, der er rene finanslovs-besparelser. Men det ændrer ikke på, at området mister mere end en halv milliard i 2012.

Dermed bliver hele efteruddannelsesområdet for de ufaglærte og lavtuddannede ifølge fagforbundet 3F hårdt ramt.

"Efteruddannelse er på kort tid blevet gjort væsentligt mindre attraktivt for både arbejdsgivere og lønmodtagere. Konsekvenserne er dramatiske set i lyset af, at vi kommer til at mangle kvalificeret arbejdskraft," siger Pia Maul Andersen fra Industrigruppen under 3F.

Elevtallet rasler ned

I 2008 fik finanskrisen deltagertallet på AMU-kurserne til at eksplodere. Produktionsnedgang og stigende arbejdsløshed fik folk til at kaste sig over de delvist offentligt finansierede efteruddannelser, og statens udgifter voksede med raketfart.

Derfor iværksatte regeringen bevidst en række 'aktivitetsdæmpende foranstaltninger', som nu både har fået udgifter og deltagerantallet til at falde.

I årets første kvartal oplevede erhvervsskolerne et deltagerfald på 28 procent. Og udviklingen fortsætter. Ifølge Danske Erhvervsskoler er elevtallet i årets andet kvartal 34 procent mindre end sidste år.

"Regeringen har demonteret efterspørgslen helt bevidst. Men midt i en vækst-dagsorden burde strategeien være lige omvendt. Den nuværende opbremsning er uhyre trist," siger Pia Maul Andersen.

Vi kan få Kinas rester

En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd konkluderede for nylig, at Danmark kommer til at mangle 45.000 faglærte i 2019. Hvis ikke vi formår at opkvalificere en del af de 90.000 ufaglærte i mellemtiden, vil mangelen på kvalificeret arbejdskraft få fremtidens vækst til at knage faretruende, mener Lars Kunov:

"Opkvalificeringen i det her land er gået helt i stå. Får vi ikke vendt den udvikling, er alternativet at gå markant ned i løn og begynde at lave det arbejde, som kineserne ikke gider."

Avisen.dk har uden held forsøgt at få en kommentar fra undervisningsminister Troels Lund Poulsen (V).