Firmafest på statens regning

Politisk blodrus truer efter AMU-skandale

AMU-systemet vakler allerede under besparelser. Undervisningsministeren frygtes at bide hovedet af systemet i ly af kulegravning.
"Får på vej mod slagtebænken". Sådan karakteriserede socialdemokraten Carsten Hansen AMU-kursisterne på et samråd i Uddannelsesudvalget.
"Får på vej mod slagtebænken". Sådan karakteriserede socialdemokraten Carsten Hansen AMU-kursisterne på et samråd i Uddannelsesudvalget. Foto: Colourbox

En håndfuld kurser er strøget fra AMU-kataloget, lærere må se sig om efter nyt job, og ambitionen om at udvikle kursusindholdet i takt med arbejdsmarkedets behov er så godt som droppet.

Flere års omfattende besparelser på AMU-området har sat dybe spor. Det samme kan siges om den stribe af svindelsager, der har huseret over foråret.

Som reaktion på afsløringerne har undervisningsminister Troels Lund Poulsen (V) beordret en kulegravning af hele AMU-området. Men alt imens ministerens embedsmænd finpudser de sidste kommaer i undersøgelsen, bides der negle i fagbevægelsen og på erhvervsskolerne.

”Der er god grund til bekymring. Udover at optrevle de mest åbenlyse svindelsager går kulegravningen ud på at finde effektiviseringer. Effektiviseringer vil naturligt føre til besparelser, og det vil være katastrofalt,” siger professor og arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet.

Slankekur på en halv milliard

Alene siden sidste år er AMU-systemet blevet slanket med over en halv milliard kroner. Det viser en gennemgang af Finansloven 2011.

’Budgetreduktionen’, som besparelser hedder i Finansministeriet, skyldes hovedsageligt lavere løntabsgodtgørelse, en pris- og lønregulering af arbejdsgivernes AER-bidrag, et krav om fuld egenbetaling for personer med videregående uddannelse, samt udløb af penge tildelt fra Globaliseringspuljen.

Ifølge Danske Erhvervsskoler har de såkaldt 'aktivitetsdæmpende foranstaltninger' allerede medført et brat fald i antallet af AMU-kursister.

På Finansloven budgetteres med yderligere besparelse på cirka 650 millioner kroner årligt fra 2012. Danske Erhvervsskoler er overbevist om, at det bratte fald i deltagerantallet mere end rigeligt opfylder sparekravet.

”Jeg tror ikke på yderligere besparelser. Jeg håber det i hvert fald ikke. Men de erhvervsrettede uddannelser har været Finansministeriets yndlingsspareobjekt gennem flere år, så det vil egentlig ikke overraske mig,” siger direktør Lars Kunov.

3F og DI i fælles front

Undervisningsministeriets kulegravning har et dobbelt formål. Ministeriet undersøger på den ene side 34 konkrete sager, hvor der er mistanke om svindel med AMU-millionerne. Men samtidig har Troels Lund Poulsen bedt om at få kigget hele AMU-programmet efter i sømmene.

Det sidste har udløst bekymring for, at ministerens pisk ikke alene rammer svindlerne, men også udløser en kollektiv straf i form af yderligere besparelser.

Dansk Industri og 3F har i fællesskab sendt et brev til undervisningsministeren, hvor de giver udtryk for deres bekymring. Det umage makkerpar frygter, at ministeren som resultat af kulegravningen vælger helt at udelukke en del af de ’bløde’ såkaldt organisatoriske kurser fra AMU-programmet – som for eksempel LEAN, kvalitet, innovation og arbejdsmiljø.

”Mange svindelsager er foregået i ly af de organisatoriske kurser, fordi de ikke er udstyrstunge,” siger Pia Maul Andersen fra Industrigruppen under 3F, der er medforfatter på brevet.

”Det er i forvejen så katastrofalt, som det næsten kan være. Og nu frygter vi groft sagt, at undervisningsministeren hælder barnet ud med badevandet,” siger hun.

Truer flexicurity

Det danske flexicurity-system hviler i høj grad på lønmodtagernes mulighed for at skifte mellem arbejdsgivere og brancher. Derfor udgør besparelser på AMU-systemet i længden en trussel mod arbejdsmarkedets hellige gral, vurderer arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen.

”Vingernes tryghed stækkes ved at spare på efteruddannelse. Det begrænser lønmodtagernes mulighed for at flyve rundt mellem jobs, og udgør dermed en trussel mod den høje dynamik på arbejdsmarkedet,” siger han.

Såfremt 3F og DI har ret i deres forventninger, vil en nedbarbering af AMU-programmet også medføre manglende fleksibilitet.

”Der er i forvejen fem gange så mange truckcertifikater, som der er trucks i Danmark. Nytænkning og varieret udbud er det sidste, man bør ofre,” konstaterer Henning Jørgensen.

Troels Lund: Jeg elsker AMU

Dansk Arbejdsgiverforening er mere kryptiske i deres holdning til yderligere besparelser.

”Vi håber ikke, at der bliver behov for flere besparelser, men det afgørende er, at vi fortsat er et af de lande, der bruger flest ressourcer på generel efteruddannelse. Men hvis du kan lave besparelser på at forhindre ulovligheder, er der vel ingen, der kan have noget imod det,” siger direktør Henrik Bach Mortensen.

Over for Avisen.dk vil undervisningsministeren hverken be- eller afkræfte spekulationerne om, at der ligger spareplaner i ly af kulegravningen.

”Min kulegravning handler om at komme noget af den her svindel og de her fupnumre til livs. Og så må jeg jo se, når jeg får redegørelsen, hvad den giver anledning til,” siger Troels Lund Poulsen.

Men har du overvejet at file mere på budgetterne?

”Altså jeg kan sige, at jeg tager stilling til, hvordan vi fremadrettet skal have VEU og AMU-systemet til at fungere. Men nu ser vi, hvad kulegravningen resulterer i og giver mulighed for,” siger han.

Men på et samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg i fredags beskyldte socialdemokraten Carsten Hansen undervisningsministeren for at ønske AMU-centrene ”hen hvor peberet gror”.

Troels Lund Poulsen følte sig derpå kaldet til at punktere en verserende myte om, at AMU-kulegravningen skal finansiere et kommende folkeskoleforlig, hvorefter han erklærede AMU-centrene sin ubetingede kærlighed.

”Vi har fået fastslået, at ministeren ikke vil bruge sin kulegravning til at skære yderligere ned på systemet,” lød Carsten Hansens opsummering mod slutningen af samrådet.

AMU-regnskabet

- I 2011 er de offentlige udgifter til AMU-området er samlet set reduceret med 525 mio. kr. i forhold til året før.

- AMU-skolernes tilskud er reduceret med 383 mio. kr. og VEU-godtgørelser med 142 mio. kr.

- Udgiftsfaldet skyldes lavere takster for VEU-godtgørelse, pris- og lønregulering af arbejdsgivernes AER-bidrag, krav om fuld egenbetaling af AMU-kurser for lønmodtagere med en videregående uddannelse, samt et udløb af penge tildelt fra Globaliseringspuljen.

- Af Finansloven for 2011 fremgår det, at statens udgifter til AMU og VEU-godtgørelser forventes yderligere reduceret med ca. 650 mio. kr. om året fra 2012.

- Udregningen er baseret på Finansministeriets budgettal, og ikke det endelige regnskab.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.