Når der i stedet for at komme færre ghettoer i Danmark nu ser ud til at komme flere, kan en stor del af skylden tilskrives finanskrisen.
Det vurderer Jørgen Nue Møller, der var direktør i Programbestyrelsen mod ghettoisering, som VK-regeringen i sin tid nedsatte for at bekæmpe ghettodannelse.
- Efter min mening er stigningen af udsatte områder i høj grad en konsekvens af krisen, siger han.
En opgørelse fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter viser, at 14 boligområder er meget tæt på at blive føjet til den såkaldte ghettoliste, hvor der allerede står 28 opført.
Når Jørgen Nue Møller udnævner finanskrisen som årsag til, at flere udsatte boligområder risikerer at havne på ghettolisten, skyldes det, at finanskrisen har gjort mange af beboerne arbejdsløse.
- I 2005 til 2007 skete der et fald i antallet af udsatte områder, og forholdene forbedredes, fordi flere og flere kom i arbejde. Og det er noget af det væsentligste; at de mennesker, der bor der, har noget at leve af og kan underholde sig selv, siger han og tilføjer:
- Det, der så er sket siden, er at tiderne er blevet dårlige, og derfor er der mange af de mennesker, der var i job, som nu har mistet det igen.
Men selvom forholdene i boligområderne i høj grad er styret af krisen, mener Jørgen Nue Møller stadig, at det nytter med en indsats.
Når der alligevel ikke er sket en fremgang, siden der blev tilført midler til området i forbindelse med ghettoaftalen i 2010, skal man væbne sig med tålmodighed:
- Det tager lang tid at forandre de her områder på en sådan måde, at de bliver mere økonomisk og socialt bæredygtige. Det er et langt, sejt træk.
Da VK-regeringen indførte ghettolisten i 2010, stod der 26 boligområder på den. Siden er tallet vokset til 28.