Opdateret den 13/6-2018, klokken 16.30: Nogle oplysninger i artiklen er blevet præciseret efter den første publicering.
Højst usædvanligt fik Carlsbergfondets formand, Flemming Besenbacher, over fire millioner kroner forud i pension i 2011.
Det skriver Berlingske.
Avisen har fået aktindsigt i en række dokumenter, og her fremgår det, at Erhvervsstyrelsen er gået med til, at Flemming Besenbacher beholder sin pension.
Det er dog afgørende for styrelsen, at Carlsbergfondet ændrer den usædvanlige ordning for kommende formænd, som således løbende må spare pensionen op.
Flemming Besenbacher blev valgt ind i Carlsbergfondets bestyrelse i 2005 og tiltrådte dobbeltjobbet som formand for fonden og Carlsberg i januar 2012.
I slutningen af 2011 arrangerede Carlsbergfondets bestyrelse den attraktive pensionsordning for den nye formand, skriver Berlingske.
Carlsbergfondet indbetalte over fire millioner kroner på Flemming Besenbachers personlige konto hos pensionsselskabet PFA, inden han var tiltrådt. Ordningen kommer oven i de godt tre millioner kroner, som Flemming Besenbacher får for sit dobbelte formandsjob.
Ekspert: Ekstraordinært
I det hele taget er det sjældent, at der følger en pensionsordning med en formandspost, siger aktuar i rådgivningsfirmaet Fpension, Søren Andersen.
Han kalder ordningen ekstraordinær og kan ikke komme i tanke om andre bestyrelsesmedlemmer eller -formænd, som har en pensionsordning.
Han mener desuden, at det er problematisk, at de fire millioner kroner indbetales til bestyrelsesformanden forud for tiltrædelsen:
- Det er ikke i sig selv odiøst, at bestyrelsesformanden får en pensionsordning, men det er odiøst, at bestyrelsesformanden får alle pengene up front. Ingen siger jo, at han fortsætter som bestyrelsesformand frem til de 70 år, og hvis han stopper to år efter sin tiltrædelse, er det en usædvanligt lukrativ ordning. Pensionsordninger er kreditorbeskyttede, så ingen kan komme og bede ham aflevere det igen, siger Søren Andersen til Berlingske.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.