I hverdagen efterlyser indbyggerne i New Orleans flere folk til byen. Men netop i disse dage kan det knibe med at komme frem på gaderne, som er fyldt med festlige deltagere til det årlige Mardi Gras. Karnevalet har i flere år været et af New Orleans største trækplastre, og i år virker det som en lindrende salve på de ar, som orkanen Katrina påførte byen i 2005.

Allerede i 2006 var New Orleans klar til at indbyde til fest igen, men dengang kneb det med at lokke folk til byen. Derfor virker det ekstra positivt på byen, at der igen er kommet gang i festen.

»Sidste år var som en slags gruppeterapi for alle fra New Orleans. Det var mere intimt. Det føltes som ’vores’ fest, mens det i år er ’en’ fest igen,« siger præsten Joi Manthey til Reuters.

Selv om der ventes færre end de cirka en millioner mennesker, der plejede at komme, inden Katrina slog til, så ser indbyggerne fremgangen fra 2006 som et tegn på, at New Orleans nok skal overleve.

»Jeg havde en veninde, som red med på et af optogene fredag. Hun sagde, at mens hun kiggede ned på alle menneskene og den sjov, de havde, følte hun, at ’det’ var tilbage,« siger Joi Manthey.

Byen bløder stadig

Livet i den amerikanske sydstatsby forløber sig dog langt fra problemfrit endnu. Selv inden orkanen ramte, var New Orleans en af de mest kriminalitetsramte byer i USA, og det er kun blevet værre efter. Før var der bare ikke mange krav om forbedringer, da kriminaliteten hovedsagligt ramte de fattige kvarterer. Men nu er voldtægterne og morderne kommet nærmere de mere velhavende områder, hvor flertallet af indbyggerne er hvide.

»Hvis de ikke får kriminaliteten under kontrol, og hvis de ikke kan overbevise folk om, at her er sikkert, gør det ingen forskel hvor mange penge, de får fra staten. Der er ingen, der vil blive,« siger Ronnie Jones, der underviser i kriminalret ved Tulane University, til Reuters.

Det var netop sådan, Kasandra Larsen og hendes forlovede, Dylan Langlois, havde det, da de for lidt over en uge siden satte sig ind i en flyttebil og begyndte at køre mod New Hampshire. Parret havde ellers selv valgt at vende tilbage til New Orleans for at hjælpe med genopbygningen. I november købte parret deres første hjem – en måned senere købte parret deres første pistol.

»Mulighederne er ved at rinde ud. Der er fare for, at flere som os giver op og siger, at det er for lidt og for sent,« siger Kasandra Larsen til The New York Times.

Fattige strømmer til

Det er begrænset, hvor meget der præcist kan siges om befolkningsbevægelsen i New Orleans over de sidste par år. Men eksperter er enige om, at mens flere og flere veluddannede middelklasseborgere flytter væk, så strømmer det ind med fattige familier.

»Dette er et problem for byen, fordi en af de ting, vi manglede før Katrina, var en uddannet befolkning. Vi havde for mange mennesker fra den lavere ende og ikke nok fra den høje, og den tendens satte Katrina skub i,« siger Dr. Susan E. Howell, der har lavet undersøgelser om befolkningsforskydningen, til The New York Times.

Mange af de indbyggere, der boede i New Orleans inden Katrina, betragter det nærmest som forræderi, når folk flytter fra byen. En restaurant oplevede mange aflyste reservationer, da kokken udtalte, at byen aldrig ville vende tilbage til den oprindelige tilstand.

Den lokale forfatter Poppy Z. Brite ramte stemningen godt, da hun udtalte til en avis:

»Hvis et sted tager en ind, og man selv tager stedet ind, så forlader man det ikke bare, fordi det kan slå en ihjel. Der er nogle ting, der er mere værdifulde end livet.«