Roskilde - Mens DK fester

Festival gør pant til millionforretning

De tomme dåser tiltrækker personer fra hele verden, der kommer til Roskilde for at tjene penge
Bello fra Nigeria har samlet flasker i tre år på Roskilde: "Mange afrikanere har en illusion om, at det er nemt at tjene mange penge i Europa"
Bello fra Nigeria har samlet flasker i tre år på Roskilde: "Mange afrikanere har en illusion om, at det er nemt at tjene mange penge i Europa" Foto: Peter Kristensen

I den bagende sol sidder grupper af unge mennesker og kaster den ene øl ned gennem svælget efter den anden. Roskilde Festival har gennem årtier skabt rammerne for Danmarks største campingfest, og det har tiltrukket folk fra hele landet  til den ugelange fest med omdrejningspunkt omkring musikken og fællesskabet.

Mellem grupperne af festglade unge ses personer med sorte affaldssække, der med vågent øje er klar til at kaste sig over den indbringende pant.

Gennem årene har pantindsamlingen på festivalen udviklet sig til et decideret arbejde for flere hundrede mennesker fra hele verden, der kun kommer til festivalen for at samle pant.

Ifølge Roskilde Festivals egne tal blev der sidste år refunderet pant for mere end seks millioner kroner, hvoraf de to millioner kroner blev indsamlet af frivillige fra tre forskellige nødhjælpsorganisationer.

De resterende fire million kroner blev indsamlet af pantsamlere på pladsen, og med udsolgte billetter og sol over Dyrskuepladsen ser årets festival ud til at nå samme niveau.

Øget konkurrence

Roskilde Festival har ikke selv et overblik over, hvor meget de professionelle pantsamlere kan tjene på festivalen, ej heller hvor mange som kun kommer for at samle pant.

Blandt de professionelle flaskesamlere, som Avisen.dk har talt med, ligger indtægten et sted mellem 1.000 og 2.000 kr. om dagen. Men rygtet om de mange penge har også øget konkurrencen.

”Vi har set et stødt stigende antal professionelle flaskesamlere inden for de senere år, og det er særligt markant blandt folk med afrikansk baggrund,” siger Lærke Nielsen, der er ansvarlig for den humanitære pantindsamling.

James Oriakhi er en af de mange afrikanere, der har fundet frem til Roskilde for at samle pant.

"Indtil videre har det været en god festival, hvor folk har været glade og forstående. Der er et godt fællesskab mellem danskere og afrikanere," siger James Oriakhi.

Udover afrikanerne er der en større gruppe med romabaggrund, kinesere, polakker og enkelte danskere, som bruger festivalen til at tjene penge.

Festival: Plads til alle

I takt med at flere er begyndt at bruge festivalen som en decideret indtægtskilde, er der opstået konfrontationer mellem festivalgængerne og pantsamlerne.

Konfrontationerne bygger ifølge kampagneleder Anne Bøtcher Jacobsen fra God-Pant-Stil på en kulturkløft, hvor mange af festivalgængerne ikke føler, at pantsamlerne hører til på festivalen, da de ikke er der for musikken.

”Vi har i de senere år oplevet en tiltagende adfærd blandt publikum, hvor nogle finder det i orden at sætte skilte op med diskriminerende budskaber ved deres lejre, folk som verbalt har overfuset indsamlerne og sågar nogen som finder det ok at kaste dåser efter dem,” siger Anne Bøtcher Jacobsen.

Med kampagnen ønsker festivalen at komme de tidligere års konfrontationerne til livs. Og ifølge kampagnelederen er der allerede skabt en bedre forståele mellem festivalgængerne og pantsamlerne.

"Roskilde er en god mulighed for at tjene nogle ordentlige penge, og det vil vi gerne gøre vores publikum opmærksomme på. Der skal være plads til alle."

Af Kasper Tveden, Zoomdox

En ny arbejderklasse

Ugen igennem følger Avisen.dk flaskesamlere på Roskilde Festival. Denne artikelserie er blevet til i samarbejde med Zoomdox.com

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.