Hospitaler i USA fjerner toiletter fra væggene. I stedet opstilles modeller, der står på gulvet, og som bedre egner sig til patienter i den tunge vægtklasse.

De føderale transportmyndigheder i Washington vil have, at busser testes for, hvordan de bremser og styrer, hvis passagererne er overvægtige.

USA's bilpark brænder næsten 3,78 milliarder liter mere benzin af om året, fordi bilister og passagerer ikke vejer som i 1960.

Der er fedmeproblemer i den amerikanske befolkning. Det har været kendt - og det har været synligt - i årevis. Men det er først nu, at der breder sig en forståelse af, hvad de ekstra kilo egentlig koster i dollar og cent.

Nye undersøgelser viser, at sundhedsomkostningerne ved fedmeepidemien faktisk overstiger omkostningerne ved rygning.

Nogle af udgifterne er direkte synlige som de højere udgifter til sundhedsforsikringer.

Men der er andre udgifter, der mere sniger sig ind i samfundet, som for eksempel bredere bænke på offentlige steder, ved busstoppesteder og i sportsarenaer.

Det var først, da forskere opdagede, at ikke-rygere bliver syge af passiv rygning, at politikerne begyndte at indføre rygeregler.

Noget af det samme ser ud til at kunne ske inden for fedmeepidemien. Det står klart, at ikke-fede ofte betaler en stor del af den ekstra udgift, som de ekstremt overvægtige pålægger samfundet.

Det gælder blandt andet på arbejdspladserne. Overvægtige er mere udsat for en række sygdomme end ikke-overvægtige, og de er generelt også mere syge end andre. Ifølge sundhedsøkonomer på Duke University i North Carolina har stærkt overvægtige mænd 5,9 sygedage flere end andre om året.

For stærkt overvægtige kvinder er det 9,4 dage.

Eksperterne siger, at den økonomiske byrde på arbejdsgiverne årligt er 6,4 milliarder dollar på grund af de meget overvægtiges fravær. Det svarer til omkring 36 milliarder kroner.

Økonomerne siger også, at de meget overvægtiges produktivitet er ringere end andres på grund af blandt andet smerter, åndedrætsbesvær og andet. På den konto mister arbejdsgiverne årligt en måneds arbejdsindsats per stærkt overvægtig.

Det betyder et årligt produktionstab svarende til 30 milliarder dollar.

De stærkt overvægtige koster dyrt på sundhedsbudgetterne. En netop offentliggjort analyse fra Lehigh University i Pennsylvania siger, at udgifterne er større end antaget. Analysen, offentliggjort i Journal of Health Economics i januar, siger, at ekstrem overvægt hvert år koster ekstra 190 milliarder dollar.

Det svarer til 20,6 procent af de samlede sundhedsudgifter.

Tallet er lavet på basis af en beregningsmetode, der blandt andet tager højde for, at mennesker har en tendens til at undervurdere deres vægt.

Holder de tal, er fedmeproblemet dyrere end rygning, der er beregnet til "kun" at koste 20 procent af de årlige sundhedsudgifter.

En af grundene er, siger forskeren Eric Fingelstein fra Duke University, at rygere ofte dør tidligt, og det sparer på sundhedsudgifterne.

Sådan er det ikke med stærkt overvægtige. De lever længere og er dyre, mens de lever.

Reuters