Efter at have været i alvorlige vanskeligheder i første unde af Australian Open var førsteseedede Maria Sharapova anderledes ovenpå i anden runde i kampen mod sin russiske landsmand Anastassia Rodionova. 6-0, 6-3 vandt Sharapova og er dermed klar til tredje runde. Det er de øvrige favoritter hos kvinderne også. Hverken Kim Clijsters eller Martina Hingis havde problemer, da de spillede sig videre i turneringen torsdag.
Femteseedede James Blake førte an hos herrerne og vandt en overbevisende sejr over sin amerikanske landsmand Alex Kuznetsov på 6-4, 6-1, 6-2. Ligesom hos kvinderne har torsdagens kampe endnu ikke bragt overraskelser hos mændene.