Af Michael Lund og Rune Eltard-Sørensen
For 15-årige Kasper Larsen er fremtiden allerede planlagt. Når niendeklasseeleven fra Krogårdskolen syd for København bliver voksen, skal han overtage sin fars trælast. Den blev grundlagt af Kaspers farfar, har været Kaspers fars livsværk – og nu er det også Kaspers drøm. Derfor begynder han på handelskolen efter folkeskolen.
»Mine forældre har sagt, at jeg selv må bestemme, hvad jeg vil efter skolen, men de har da helt klart påvirket mig,« forklarer han.
Kasper er ikke den eneste, som har lyttet godt efter, hvad hans far og mor mener om valget af ungdomsuddannelse efter folkeskolen. Det viser en ny rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). 77 procent af de adspurgte niendeklasseelever svarer, at deres forældre har haft ?nogen’ eller ?stor’ indflydelse på deres studievalg. Til sammenligning nævnes skolens studievejleder kun af 36 procent.
Hos foreningen Danske Skoleelever er formand Anemone Birkebæk bekymret over tallene.
»Unge er farvet hjemmefra, og vælger derfor ikke særligt frit,« siger hun og påpeger, at studievejlederne på skolerne i højere grad skal give de unge »professionel vejledning til at tage udgangspunkt i deres egne værdier«.
Må ikke tage over
Per Rye, der er formand for Danmarks Vejlederforening, er glad for forældrenes interesse. Men den kan dog også blive for stor:
»Forældrene er en vigtig medspiller i de unges studievalg. Og det er fint, at de er engagerede. Men de må ikke tage over. Nogle forældre er eksempelvis meget forhippede på, at deres barn skal have en studentereksamen. Men det er ikke altid den bedste løsning. Man skal huske, at det er den unge, der skal vælge uddannelse. Og ikke forældrene,« siger Per Rye.
Noemi Katznelson, der er forskningsleder ved Center for Ungdomsforskning på Danmarks Pædagogiske Universitet, advarer mod forældrenes store indflydelse på de unges studievalg:
»At de unge lader sig påvirke af forældrene, betyder, at de kan få sværere ved at bryde den sociale arv.«