Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.
William Morwabe fra Kenya løb den hurtigste maratontid nogensinde løbet i København, da han vandt dette års Telenor CPH Marathon maraton. Vindertiden på 2.11.16 var en suveræn forbedring af den eksisterende løbsrekord, som lød på 2.12.10 og blev sat sidste år.
Morwabe rykkede fra resten af førerfeltet ved 34 kilometer, og det var kun etiopiske Abraham Girma, som kunne følge nogenlunde med. Han holdt en afstand på 10 sekunder op til Morwabe, men han kom aldrig helt op, selvom det på et tidspunkt godt kunne ligne et spurtopgør på opløbsstrækningen på Islands Brygge.
Da han krydsede målstregen var det i tiden 2.11.30, altså 14 sekunder efter Morwabe men stadig hurtigere end den tidligere løbsrekord. Nummer tre blev Paul Chege, som kom i mål efter 2.12.25, så det var flotte toppræstationer på trods af det varme vejr ved Telenor CPH Marathon
Flot vindertid hos kvinderne
Hos kvinderne vandt Shasho Insermu fra Etiopien, som hurtigt tog føringen i løbet og holdt den hele vejen til mål. Hun slog dog ikke den eksisterende løbsrekord på 2.30.51, da hun kom i mål i tiden 2.32.18, hvilket stadig er en rigtig flot vindertid. Nummer to blev Betty Chepleting fra Kenya i tiden 2.32.42 og den tredjehurtigste kvinde var Tesfanesh Merga fra Etiopien, som kom i mål efter 2.33.04.
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.