Rene linjer, splittelse og opbrud er nøgleordene i tredjedel af Gregersen Sagaen på Århus Teater.

For to år siden indledte Århus Teaters det storstilede teaterprojekt Christian Kampmanns Gregersen Sagaen. Nu tager teatret hul på tredje del, Rene Linjer, i den unikke Danmarkskrønike. Familien Gregersen er nået til begyndelsen af 1970 erne, hvor de traditionelle familieværdier ikke længere gælder og hvor der for alvor bliver eksperimenteret med seksualitet og nye livsformer. Ud over den indre splittelse i familien Gregersen er 1970 erne præget af opgør på mange fronter. Ungdomsoprøret, rødstrømpebevægelsen, Fristaden Christiania, Glistrups Fremskridtsparti, voksen arbejdsløshed og oliekrise. For flere af skuespillerne har forestillingen betydet en rejse tilbage til deres egen ungdom i slutningen af 60 erne og begyndelsen af 70 erne.

Stykket afspejler os

Lisbet Lundquist, der spiller rollen som moren Tilde Gregersen, husker tiden som eksperimenterende og fri.»Der var gang i den. Det var en anderledes tilværelse og vi levede meget efter lystprincippet. Vi var i virkeligheden meget egoistiske,« lyder det fra Lundquist. Ifølge instruktør, Christoffer Berdal, er der dog meget vi kan lære af de erfaringer, som blev gjort i perioden 1969-72, hvor stykkets handling udspiller sig.

»Det er ikke et nostalgisk tilbageblik, men en moderne afspejling af, hvilke temaer der har formet os. Stykket afspejler på mange måder, hvordan vi er blevet som vi er idag,« siger Christoffer Berdal.

»Et godt eksempel, som stykket også tager under kærlig behandling, er skilsmisse. Idag bliver folk skilt for et godt ord, men i begyndelsen af 1970 erne var det en helt anden sag at blive skilt. Og i stykket ser vi også, hvordan personerne pludselig må forholde sig til helt nye dilemmaer og livsformer, som dengang var ganske fremmede,« lyder det fra Christoffer Berdal.