Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.
Falck har vundet en tiårig kontrakt på brandbekæmpelse i Rio International Airport i Brasilien.
Mere end 17 millioner rejsende passerer hvert år gennem lufthavnen i Rio de Janeiro, som råder over det største lufthavnsbrandvæsen i Brasilien. Falcks 180 brandmænd får ansvaret for brandslukning og -forebyggelse på både landingsbaner, i terminaler og i bagageområdet.
Kontrakten er underskrevet med et konsortium, CARJ, som sidste år vandt opgaven med at drive, vedligeholde og udvide Rio International Airport.
Hans Jensen, executive vice president i Falck, er meget tilfreds med, at CARJ har tillid til, at Falck lever op til konsortiets høje kvalitetsstandarder.
"Vi forventer, at denne vigtige kontrakt bidrager til vores succes på det globale marked for brand- og redningsydelser til lufthavne", siger Hans Jensen.
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.