* Rigspolitiet definerer æresrelaterede forbrydelser som overtrædelser af straffeloven, "der har forbindelse med kulturelt eller religiøst betingede normer og æresbegreber."
* De æresrelaterede forbrydelser spænder vidt og kan omhandle drab, vold og trusler på livet.
* Æresrelaterede forbrydelser adskiller sig fra andre forbrydelser ved at være affødt af, at en person i sin families øjne har krænket eller risikerer at krænke familiens ære.
* Der findes ingen nøjagtige opgørelser over omfanget af æresrelaterede forbrydelser. Mange af forbrydelserne bliver aldrig anmeldt, og kun siden 2006 har politikredsene været pålagt at indberette tilfælde, som, man mistænker, er æresrelaterede.
* Siden 2006 har Rigspolitiet modtaget i alt 993 registreringer om såkaldte æresforbrydelser- eller konflikter, som ikke nødvendigvis dækker over strafbare forhold.
Kilde: Rigspolitiet og Social-, Børne- og Integrationsministeriet
/ritzau/