Et stort antal ældre er blevet bedraget ved opkald fra unge, der påstod, at de ringede fra skattevæsenet. Det hævder Københavns Politi i en sag, som kaldes "Sweet Talk".
Læs mere om forskellige typer af svindel over telefonen her:
Spoofing
Ved hjælp af teknisk fifleri kan svindlere få det til at se ud, som om opkaldet kommer fra et autoriseret telefonnummer - eksempelvis politiet, en bank eller en offentlig myndighed.
Bliver man ringet op, men er i tvivl om, hvorvidt opkaldet er korrekt, kan man lægge på og ringe til virksomhedens eller myndighedens hovednummer og bede om at blive stillet om til den medarbejder, det drejer sig om.
På den måde er man sikker på, at man får fat på den rigtige person.
Wangiri
Ved denne type svindel bliver der ringet op for umiddelbart efter at lægge på igen, inden modtageren når at tage telefonen. Der er gebyrer for at ringe til numrene, der typisk er udenlandske og forbundet med en telefonsvarer, og derfor kan man få en stor regning ved at ringe retur til de ukendte numre.
Wangiri er japansk og betyder direkte oversat "ring og afbryd".
Man kan undgå at blive snydt af denne form ved ikke at ringe tilbage til udenlandske telefonnumre, man ikke kender.
Phishing og smishing.
Det er ord for en fremgangsmåde, hvor svindlere forsøger at franarre folk deres personlige oplysninger. Smishing dækker over svindel via sms-beskeder, mens phishing er via mail.
I beskederne eller opkaldene forsøger svindlere typisk med smiger, manipulation eller trusler at få personer til at udlevere deres kreditkortoplysninger eller oplysninger til NemID.
Man bør ikke trykke på mistænkelige links eller bilag i mails og sms-beskeder. Man bør lade være med at give sine personlige oplysninger via telefonen
Ingen danske myndigheder beder om dine betalingsoplysninger eller NemID via mail og sms.
Falsk identitet
Nogle svindlere bruger en falsk identitet på mail, sociale medier, datingsider eller lignende, hvor de så forsøger at lokke penge ud af folk. Hvis man indleder et kærlighedsforhold, og svindleren bruger det forhold til at få penge ud af dig, kaldes det "romance scam".
Der er også "Nigeria-breve", hvor man typisk bliver lovet et større pengebeløb, hvis man betaler et gebyr - men beløbet får man aldrig.
Man kan også blive kontaktet af svindlere, der udgiver sig for at være fra en myndighed eller en bekendt - eksempelvis et barnebarn - som har brug for personlige oplysninger eller penge.
Kilder: politiet, TV 2, Telenor, Telmore
/ritzau/