USA har ingen formaliseret føderal abortlov svarende til den, vi har i Danmark. I stedet gælder sædvaneret, som blev etableret gennem en højesteretsafgørelse fra 1973 - sagen "Roe mod Wade" - der gav kvinder i USA ret til abort.
Dengang stemte syv højesteretsdommere for at tillade Norma McCorvey, der brugte navnet Jane Roe, abort, mens to var imod.
McCorvey var på det tidspunkt 22 år og gravid med sit tredje barn. Hun var en fattig, enlig mor, og hun ønskede ikke at få endnu et barn.
Afgørelsen var en milepæl, der fastslog, at en kvindes ret til abort er beskyttet af forfatningen.
I de seneste fire årtier har "Roe mod Wade"-afgørelsen været omdrejningspunkt for utallige politiske, juridiske og moralske debatter om abort i USA.
Bliv klogere på USA's abortlovgivning her:
* De enkelte delstater kan foreslå og vedtage deres egne abortlove. Disse kan dog udfordres gennem retssystemet.
* Abort er et særdeles betændt emne i USA. Modstanden er særlig stor i konservative delstater i Syden og Midtvesten. I mere liberale stater på øst- og vestkysten er folk i større grad for kvinders ret til abort.
* I den seneste tid er abortspørgsmålet i stigende grad blevet polariseret - i lighed med andre politiske spørgsmål i USA. Siden 2001 er der blevet indført flere end 660 delstatslove, som begrænser eller forbyder abort.
På samme tid er 33 initiativer, der styrker retten til abort, blevet godkendt.
* Det seneste år er striden om abort blevet intensiveret. Alene i 2019 har blandt andre delstaterne Georgia, Kentucky, Mississippi og Ohio indført den såkaldte hjerteslag-lov. Den forbyder abort, bare der kan påvises et hjerteslag. Det kan der som regel efter sjette uge i graviditeten.
* Onsdag stemte Repræsentanternes Hus i Louisiana ligeledes for at forbyde abort efter påvisning af hjerteslag. Dermed mangler lovforslaget blot guvernør John Bel Edwards' underskrift.
Kilder: TT, Washington Post, Guttmacher, NTB
/ritzau/