* KOL står for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - også kaldet rygerlunger - og er den mest almindelige kroniske lungesygdom i Danmark. Nyeste opgørelser viser, at op mod 400.000 danskere er ramt af sygdommen.
* Sygdommen er kronisk, hvilket betyder, at man skal leve med den resten af livet. Man kan bremse udviklingen i sygdommen, men den forsvinder ikke. Cirka 85 procent af alle tilfælde med KOL skyldes rygning.
* Diagnosen stilles ud fra sygehistorie og målinger af lungefunktionen.
* Ifølge WHO er KOL aktuelt den fjerde hyppigste dødsårsag i verden og i løbet af en kort årrække vil den blive nummer tre, kun overgået af hjerte-kar-sygdomme og kræftsygdomme
Kilde: Danmarks Lungeforening
/ritzau/