Aarhus Kommune gør klar til at udbygge sin letbane med en ny etape.
* Den første etape af letbanen er den 12 kilometer lange strækning fra Aarhus H til Aarhus Universitetshospital.
* Til denne etape hører de to nærbaner til Grenaa og Odder. Tilsammen er der tale om 110 kilometer skinner.
* Den næste etape, som nu er på tegnebrættet i Aarhus Kommune, vil bringe letbanen til det vestlige Aarhus, nærmere betegnet Brabrand.
* Desuden vil der være en afstikker til den nyanlagte bydel, Aarhus Ø.
* Endelig vil der være en videreførelse af letbanen til Hinnerup nord for Aarhus.
* Den første etape af letbanen har kostet cirka 3,5 milliarder kroner. Pengene er betalt af kommunen, regionen og staten.
* Finansieringen af en ny etape er endnu ikke på plads. Kommunen forventer selv at skulle afholde halvdelen af udgifterne.
* Det er uvist, i hvilket omfang staten vil bidrage med midler.
* Byrådet i Aarhus skal til januar drøfte planen om en etape to af letbanen.
* Aarhus Letbane ejes af Aarhus Kommune og Region Midtjylland.
Kilder: Ritzau, Aarhus Letbane, Aarhus Kommune.
/ritzau/