En lang række organisationer kritiserer regeringen og Dansk Folkeparti for at ville skære integrationsydelsen med tre procent.
Lovforslaget 1. behandles i Folketingssalen torsdag. Det udspringer af aftalen "Flere år på arbejdsmarkedet", som regeringen og DF indgik i juni.
Med aftalen omdannes det nuværende månedlige dansktillæg også til en tidsbegrænset bonus.
Få her et overblik over integrationsydelsen og dansktillægget:
* Integrationsydelse:
Ydelsen blev indført af de borgerlige partier i 2015. Formålet var at gøre det mindre attraktivt for flygtninge at komme til Danmark - og mere attraktivt at arbejde for de, der kommer.
Man modtager integrationsydelse frem for den højere kontanthjælp, hvis man har opholdt sig i Danmark i mindre end syv af de seneste otte år. Satsen afhænger af ens alder og familieforhold:
Person der forsørger eget barn i hjemmet og har ret til ekstra børnetilskud: 12.211 kroner om måneden før skat.
Person der forsørger eget barn i hjemmet og ikke har ret til ekstra børnetilskud: 8546 kroner om måneden før skat.
Person der er ej forsørger: 6106 kroner om måneden før skat.
Person der er ej forsørger, under 30 år og hjemmeboende: 2631 kroner om måneden før skat.
* Dansktillæg:
Personer, der modtager integrationsydelse, kan oveni få et dansktillæg, hvis de har bestået sprogprøven i dansk på minimum niveau to.
Det nuværende dansktillæg på 1500 kroner månedligt omlægges til en tidsbegrænset danskbonus, der udbetales i seks rater på cirka 1500 kroner per måned.
Derudover indføres en danskbonus på 6000 kroner til udlændinge, der er omfattet af integrationsprogrammet, men ikke modtager integrationsydelse.
Argumentet lyder, at det styrker incitamentet for at komme i arbejde, da gevinsten ved at lære dansk afkobles fra modtagelsen af integrationsydelse.
Kilder: Regeringsudspillet "Flere år på arbejdsmarkedet" og Ritzau.
/ritzau/