Det nye ministerhold kommer til at skyde en politisk sæson i gang med et lille fald i meningsmålingerne.
I dagene op til ministerrokaden fredag faldt vælgertilslutningen til regeringen en smule igen, viser en måling foretaget af Voxmeter for Ritzau.
Samlet står regeringen med støttepartiet Enhedslisten til 82 mandater, mens oppositionen med Venstre, DF, Liberal Alliance og De Konservative står til 93 mandater.
De resterende fire går til Grønland og Færøerne.
(Tal i parentes er ændringen i procentpoint fra sidste måling den 30. juni 2013.)
* Socialdemokraterne: 19,2 procent - 34 mandater. (-0,9)
* Det Radikale Venstre: 9,3 procent - 17 mandater. (+0,6)
* Socialistisk Folkeparti: 6,3 procent - 11 mandater. (+0,2)
Regeringen, samlet: -0,1 procentpoint.
* Enhedslisten: 11,2 procent - 20 mandater. (-0,4)
Rød blok, samlet: -0,5 procentpoint.
* Venstre: 29,7 procent - 52 mandater. (-0,1)
* Dansk Folkeparti: 15,6 procent - 27 mandater. (+2,0)
* Liberal Alliance: 5,3 procent - 9 mandater. (-0,7)
* Det Konservative Folkeparti: 2,9 procent - 5 mandater. (-0,5)
Oppositionen, samlet: +0,7 procentpoint.
* Kristendemokraterne: 0,1 procent - 0 mandater. (-0,2)
* Den maksimale usikkerhed på målingen er på cirka +/- 2,2 procentpoint.
Voxmeters politiske meningsmåling baserer sig på telefoninterview gennemført i perioden 1. august 2013 til 10. august 2013 med 1667 repræsentativt udvalgte personer på 18 år eller derover.
Voxmeter afdækker i tabellen kun de personer, der ved, hvad de vil stemme, hvis der var folketingsvalg i morgen.
Cirka 23 procent af de adspurgte var i tvivl om partivalg, ville ikke stemme, stemme blankt eller var ikke stemmeberettigede.
/ritzau/