Lørdag faldt den første dom i sagen om en gruppevoldtægt af en 23-årig kvindelig studerende, der fandt sted på en bus i New Delhi i december sidste år, og som endte med at koste offeret livet.
Indien har de seneste måneder oplevet en række voldtægtssager. Her er de mest opsigtvækkende.
* 22. august: En kvindelig fotograf bliver voldtaget af en gruppe mænd, da hun sammen med en kollega tager billeder i en nedlagt tøjfabrik i Mumbai. Kvinden bliver efterfølgende indlagt på hospitalet, hvor hun blev behandlet for sine kvæstelser.
* 20. juli: Seks mænd, der var anholdt og anklaget i en sag om røveri og gruppevoldtægt af en kvindelig schweizisk turist i Indien, idømmes livsvarig fængsel. Efter overgrebet blev den 39-årige schweiziske kvinde bragt til hospitalet.
* 4. juni: En 30-årig amerikansk turist udsættes for en gruppevoldtægt af en lastbilchauffør og to medgerningsmænd i den nordlige delstat Himachal Pradesh i Indien.
* 30. april: En fireårig pige dør af hjertestop, efter at hun blev voldtaget to uger forinden.
* 26. april: En amerikansk velgørenhedsarbejder voldtages. Politiet i det østlige Indien anholder en 40-årig mand lokal forretningsmand, der formodes at stå bag voldtægten.
* 20. april: En fem-årig indisk pige voldtages og torteres. Ifølge lægerne var hendes tilstand efter overgrebet stabil, men hun har brug for en kirurgisk operation. En 22-årig mand arresteres i sagen.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.