FAKTA: Det viser en rundspørge

Tre partier holder i weekenden landsmøde. I den forbindelse bruger medierne rundspørger i deres dækning.

Både Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og De Radikale holder landsmøde i weekenden. Her møder partitoppen baglandet i form af medlemmer, lokalformænd og regional- og kommunalpolitikere.

På møderne diskuterer partiledelsen den politiske linje med deres bagland. I den forbindelse forsøger medierne ofte at få kontakt til partiernes bagland for at spørge til deres holdning til aktuelle emner.

Det kan ske ved at udsende en såkaldt rundspørge. Her kan du læse mere om, hvad man kan læse - og ikke læse - ud af en rundspørge:

* En rundspørge består typisk af omkring fem spørgsmål, som bliver sendt via mail til personer, der er valgt til en post i partiet.

* Det kan eksempelvis være lokalformænd, kommunalpolitikere og partiets politikerne i regionsrådene. Ritzau forsøger at nå ud til alle de nævnte grupper for at få så mange besvarelser som muligt.

* Antallet af besvarelser varierer dog. Typisk er det kun omkring en tredjedel af de adspurgte, som svarer.

* En rundspørge giver derfor ikke et dækkende billede af baglandets holdninger. Men den kan ses som en strømpil.

* Ud over antallet af besvarelser er der også en anden kilde til usikkerhed: De personer, som svarer, er ikke repræsentativt udvalgt.

* Det er i modsætning til en almindelig meningsmåling, hvor man udvælger personer efter alder, køn, bopæl og indtægt for at få et dækkende billede.

* Medierne spørger typisk til de emner, der er til debat i partiet, fordi pres fra baglandet kan føre til, at partiet ændrer mening. Og det kan betyde, at der pludselig er flertal for emnet i Folketinget.

* Omvendt giver det ikke mening for medierne at spørge til de emner, hvor der er bred enighed mellem partitop og bagland, fordi emnet sjældent flytter sig på et landsmøde.

* En fejlkilde kan derfor være, at det i overvejende grad er personer, som er kritiske over for partitoppens linje, som vælger at lufte deres utilfredshed.

* Omvendt kan det også overvejende være de personer, som er positive over for partitoppens linje, der giver deres holdning til kende.

* Der har været flere eksempler på, at nogle partiers hovedkontorer går ind og opfordrer medlemmerne til at undlade at svare, så politisk uenighed ikke udstilles. Eller direkte opfordrer de adspurgte til at svare på en bestemt måde.

* Nogle adspurgte vil også selv afvise at svare. Det kan eksempelvis være, fordi de mener, at medierne udelukkende er ude på at skabe ballade forud for et landsmøde.

* Medierne bruger typisk rundspørger som en vej til at lodde stemningen i partiet og derefter spørge partitoppen til, om der er et holdningsskift på vej.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.