745.000 ansatte i kommuner, regioner og staten skal have forhandlet nye aftaler om løn og arbejdsvilkår på plads i løbet af de kommende måneder.
Fagforeningerne har dog indgået en slags musketered om, at de ikke vil indlede forhandlinger på deres områder, før lærere og undervisere har udsigt til en ny arbejdstidsaftale.
Læs om overenskomster og forhandlinger her:
* En overenskomst er en aftale mellem et fagforbund og en arbejdsgiverorganisation.
* Aftalen omhandler forhold som løn, arbejdstid, ferie, efteruddannelse, indbetaling til pension, særlige rettigheder for seniorer og vilkår under sygdom og barsel.
* Der forhandles typisk om nye aftaler hvert andet eller tredje år.
* I 2017 er overenskomsterne fornyet for cirka 600.000 ansatte i det private erhvervsliv.
* I 2018 er det de ansatte i det offentlige, der skal have nye aftaler på plads, inden de gamle udløber 1. april.
* Forhandlingerne er begyndt i løbet af efteråret, hvor de faglige organisationer formulerer og prioriterer krav på vegne af medlemmerne.
* Herefter koordineres fælles krav i forhandlingsfællesskaber på det statslige, det kommunale og regionale område.
* Forhandlingerne går for alvor i gang i midten af december, hvor lønmodtagere og arbejdsgivere udveksler krav.
* Forhandlingerne er planlagt til at være afsluttet med udgangen af februar.
* Hvis parterne på et område ikke selv kan blive enige, overgår forhandlingerne til Forligsinstitutionen. Her træder en mægler til.
* Hvis enten arbejdsgiverne eller lønmodtagerne forkaster et mæglingsforslag fra Forligsinstitutionen, bliver der konflikt.
* I sidste ende kan en konflikt ende med, at regeringen må blande sig og løse konflikten med et lovindgreb.
Kilder: Offentligt Ansattes Organisationer (OAO), Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (Faos) på Københavns Universitet, Ritzau.
/ritzau/