Ritzau
Opdateret kl. 16:00
Regeringen inddeler i sit nye udspil "Alle handlinger har konsekvenser" de unge i tre overordnede kategorier.
Unge i fødekæden:
* Gruppen udgør cirka 700 unge om året i alderen 12-17 år.
* Det er de mest kriminelle, og selv om de kun udgør 1 procent af en samlet ungdomsårgang, står de får 44 procent af årgangens straffelovsovertrædelser.
* Deres kriminalitet er ofte personfarlig som vold eller røveri, men de kan også have begået anden alvorlig kriminalitet som indbrud, ulovlig våbenbesiddelse eller salg af euforiserende stoffer.
Unge i risikozonen:
* Gruppen udgør cirka 6600 unge om året i alderen 12-17 år.
* De har typisk begået kriminalitet, der er mindre alvorlig end de unge i fødekæden. Det kan for eksempel være butikstyveri eller hærværk.
* De er i risiko for at glide over i fødekæden, hvis ikke der sættes ind over for dem.
Lovlydige børn og unge:
* Denne gruppe er langt den største, og den bliver større i takt med, at ungdomskriminaliteten falder.
* Ungdomskriminalitet er omtrent halveret i forhold til for ti år siden.
* En typisk ungdomsårgang består af cirka 70.000 unge.
* Regeringen vil med sit udspil styrke den generelle forebyggende indsats i kommunerne gennem en fælles ramme for SSP-samarbejdet.
* Det skal bevirke, at ungdomskriminaliteten falder yderligere.
Økonomi:
* De nye initiativer vil samlet koste godt 400 millioner kroner frem mod 2021.
Kilder: Justitsministeriet, Justitsministeriets Forskningsenhed.
/ritzau/