Faglærte og ufaglærte arbejder i deres pause
Pausen er ikke længere hellig. Både faglærte og ufaglærte har fået et større personligt ansvar for, at arbejdsopgaverne bliver løst, og det går ud over pauserne, siger forsker.

 

En pause er ved at blive noget, vi holder, hvis det ikke forstyrrer arbejdet.

I en rundspørge foretaget af Analyse Danmark blandt 3F’s medlemmer er 39 procent enig i, at de ofte arbejder i pauserne. Ifølge professor Helge Hvid fra Roskilde Universitet, bliver pauser ikke længere prioriteret så højt som ens arbejdsopgaver.

- Tidligere så man i større omfang, at pauserne var hellige. Kulturen er mange steder blevet sådan, at arbejdstiden ikke længere er skemalagt og er mere fleksibel, men så er den enkelte mere ansvarlig for, at arbejdsopgaverne bliver løst, siger professor Helge Hvid, der forsker i arbejdsmiljø, og hvordan vi tidsregulerer vores arbejde.

- Det bekræfter, at vi lige nu ser en udvikling på arbejdsmarkedet, hvor gamle tidsstrukturer opløses og grænserne mellem arbejde og fritid ophæves, det såkaldte grænseløse arbejde, forklarer professor Helge Hvid. Det er et fænomen, som mange forbinder med vidensarbejde, hvor akademikeren kan tage arbejdet med hjem.

- Men i virkeligheden er udviklingen nok mere markant blandt 3F’ere, fordi arbejdstiden traditionelt har været meget struktureret her, siger Helge Hvid.

I restaurationsbranchen fortæller 3F-medlemmer også, at de ofte arbejder i deres pauser.

Og det er typisk i en branche, hvor det i perioder vælter ind med turister og gæster, og indtjeningen skal sikres. Men pausen skal man undgå at kvitte, påpeger næstformand i gruppen for Privat Service, Hotel og Restauration, John Frederiksen.

- Vi har lange arbejdsdage med fuld hammer på, så i sidste ende gavner det alle at holde pause. Man kan præstere bedre bagefter, og det hjælper på humøret, så der ikke bliver skrig og skrål, og folk bliver stressede. Er der ikke tid til at holde pause, er det fordi, der er for få på arbejde, siger han.

Ifølge professor Helge Hvid er pausen tid til genopladning, mentalt og fysisk, og uden pause er nedslidningen højere. Og så er der det sociale element, der er ligeså vigtigt.

- Det er svært at hjælpe hinanden og være et godt team, hvis man ikke kender hinanden og ikke har en pause, hvor man kan tale om børnepasning eller fodbold.

Derfor råder han medarbejdere og arbejdsgivere til at kæmpe for pausen.

- Man skal arbejde for at få nogle rytmer i arbejdet, som alle er forpligtede overfor. Man skal forsøge at fastholde fællespauser, men også en mulighed for at man kan tage et kort break ved kaffemaskinen og lige tage en sludder. Det skal selvfølgelig tilpasses produktionen og den enkelte arbejdsplads, men i sidste ende vil det være til skade for både medarbejder og arbejdsgiver, hvis pausen forsvinder.

 

 

Fagbladet 3F
via Listen To News