Der var engang for et halvt århundrede siden, at fagforeninger styrede i Japan. Ihvertfald havde de enorm magt med 50 procent af arbejdsstyrken som medlemmer. Det japanske industrimirakel efter anden verdenskrig skete i konflikt med benhårde fagforeninger. Alligevel blev landet en økonomisk supermagt.
Alt det er nu fortid, og organisationsprocenten faldet til kun 18 procent, rapporterer tv-stationen al-Jazeera i en feature. I gamle dage måtte erhvervslivet indordne sig og falde på plads eller også vankede der strejker. I dag er fagforeningerne svækkede efter års modstand fra konservative regeringer, og landet er så langt fra verdens næststørste økonomi.
Faldet
På sit højdepunkt økonomisk i 1970'erne måtte det japanske samfund finde sig i op til 6.000 strejker om året. Sidste år var der 68, og økonomien er stadig håbløs. I en reportage forklarer al-Jazeera, at Japan har gennemgået den samme udvikling som flere andre industrilande.
Ændringer i arbejdsmarkedet med flere timelønnede, løst ansatte og konsulenter har undergravet den livslange ansættelse. Politisk modstand er en faktor. Svækkelse af allierede politiske partier er endnu en. Hvad der i dag hedder Socialdemokraterne fik to mandater ved parlamentsvalget i december – partiet havde 136 for blot 20 år siden.
Da den største sammenslutning af fagforeninger (Japan har tre af slagsen) i januar foreslog en lønstigning på én procent, blev det pure afvist af industriorganisationerne. Overraskende nok kom den konservative premierminister, Shinzo Abe, arbejderne til undsætning, fordi uden lønstigninger kan landets økonomi ikke vokse sig ud af sit sorte hul, mener han.
Ingen siger dog, at forbundene eller Shinzo Abe får deres vilje.